/
Sortebrødregård i Næstved, tegnet af arkitekt Johan Georg Kretz (1810-1857) i 1835, før gården blev revet ned og erstattet af Ostenfeldts Stiftelse i 1840.
først lidt om Birgitte Gjøes fosterdatter Sibylle Gyldenstjerne
Sibylle Gyldenstierne var datter af Anna Sparre til Svaneholm og Biersgaard. Anne giftede sig i 1533 med Mogens Gyldenstierne til Restrup og Iversnæs, Tommarp, Svenstorp, Svaneholm og Stjärneholm samt Fulltofta og fik med ham 12 børn, bl.a. Sibylle (1540-1611). Vi befinder os med disse lokaliteter i Skåne.
Sibylle Gyldenstjerne giftede sig i 1558 med Eskild Gjøe (efter 1527-1573) til Skørringe på Falster, begravet i Falkerslev Kirke på Falster. Han var søn af Eline Godov og Henrik Gjøe til Gisselfeld, og de blev gift i 1527. Eskild var som søn af Birgitte Gjøes farbror Henrik Gjøe hendes fætter.
Sibylle skal iflg. Danmarks Adels Årbog 1926 have været opfostret hos Birgitte Gjøe i de 12 år 1542-1554. Det skal her bemærkes, at Birgitte er hofdame hos dronning Dorothea, til hun i 1544 gifter sig med Herluf Trolle og bliver lensmandsfrue på Krogen i Helsingør, så spørgsmålet er, om hun som hofdame kunne opfostre en pige fra hun var to- til fireårig. Fra 1544 kunne hun uden tvivl løse opgaven i Helsingør, da Sibylle var 4 år, men det efterlader så spørgsmålet, hvor Sibylle var fra 1542 til 1544.
Under alle omstændigheder belyser denne oplysning det tætte forhold, der var mellem Sibylle og Birgitte og årsagen til, at Sibylle, som vi skal se, kalder Birgitte for ”Faster”.
Kongen havde ved Reformationen konfiskeret Sortebrødreklostret i Næstved og siden behandlet det som en herregård, han forlenede bort. Efter Reformationen forlenede kongen klostret i Næstved eller Sortebrødregård, som det efterhånden kom til at hedde, først til borgmester Jonas Nielsen Bonde den 14. november 1539. I 1552 havde Sophie, enke efter Aksel Brahe, gården i forlening, og hun fik 13. juli 1552 tilladelse til at nedbryde nogle af de forfaldne klosterbygninger og bruge materialerne til at forbedre de øvrige huse. Det er muligvis hende, der har forårsaget hovedklostret nedrevet, dog således, at der endnu var ”kendelige rudera af klosterkirken” i 1744.[1]
I Kancelliets Brevbøger findes ”Skøde til fru Sibylle Gyldenstjerne, Eskild Gjøes hustru og hendes arvinger på den kronens jord i Næstved, hvorpå Sortebrødreklostret stod med abildhave, gård og gårdsrum tillige med de derpå værende bygninger; hun skal sætte god købstadbygning med tegltag derpå og indhegne haven og gården med planker, ikke med gærde. 19. februar 1564”[2]
”Fru Sibylle Gyldenstierne havde ved kongeligt gavebrev, dateret Frederiksborg 19. februar 1564[3] fået ejendomsret til det uden for Næstved liggende Sortebrødre Klosters jord og grund med forpligtelse til derpå at opføre en købstadsbygning med tegltag og lade have og gård indhegne med planker. Denne ejendom overlod hun nu Birgitte Gjøe til beboelse, som det fremgår af følgende brev, hun i den anledning udstedte.”[4]
Vi bemærker her, at selv om Sibylle er gift med Eskild Gjøe i 1558, så er det hende, der får Sortebrødregård af kongen i 1564, og det er hende, der låner eller forlener gården til Birgitte! Dette ville ikke være muligt efter 1683 med Danske Lov, som indførte ubetinget formuefællesskab mellem ægtefæller. Kvinderne stod stærkere før.
Selve hovedklostrets bygninger med kirken var nu revet ned, formodentlig af Sophie Brahe efter 1552, men to forholdsvis nye fløje blev bevaret og bygget sammen til en vinkelformet hovedbygning for herregården.
Gavebrevet 1572
Sibylle Gyldenstjernes brev af 01.02.1572 til Birgitte Gjøe om Sortebrødregård (udskrevet i moderat bearbejdet form af PBH):
”Jeg Sibylle Gyldenstjerne, gift med Eskild Gøye til Skørringe, kendes og gør vitterligt for alle med dette mit åbne brev, at jeg med velberådet og egen hu godvilligt har undt og forlenet og nu med dette mit åbne brev godvilligt under og forlener min kære faster, ærlige og velbyrdige fru Birgitte Gøye, salig Herluf Trolles efterleverske, en mig tilhørende gård liggende udi Næstved, som Sortebrødreklostret stod på, som kongelige Majestæt min nådigste herre nådeligt har undt og givet mig og mine arvinger, på den måde, at min kære faster, fru Birgitte Gøye førnævnte gård med hus og bygning, haverum og gårdsrum og med alt andet, som til Sortebrødrekloster tilliggende er, må have, nyde, bruge og beholde kvit og frit i hendes livstid og så længe hun lever, som beskrevet i højbemeldte kongelige Majestæts brev, som hans kongelige Majestæt nådeligt der på har givet mig og mine arvinger, og når min kære faster fru Birgitte Gøye er død og afgået, skal Sortebrødrekloster med alt hus, bygning og forbedring, som min kære faster fru Birgitte Gøye har ladet gøre og bekostet på ejendommen, straks kvit og frit til mig Sibylle Gyldenstjerne og mine arvinger uden al bekostning og modsigelse af min kære faster frue Birgitte Gøyes arvinger komme tilbage og aldeles uden hindringer følge mig og mine arvinger uden al bekostning og modsigelse af min kære faster fru Birgitte Gøyes arvinger i al måde, og de aldeles ingen lod, del eller rettighed har udi nogen bygning, som min kære faster fru Birgitte Gøye på Sortebrødrekloster har ladet bekoste eller gjort, men alene at komme mig Sibylle Gyldenstjerne og mine arvinger til bedste efter min kære faster fru Birgitte Gøyes død og afgang, som hendes brev, hun har givet mig derpå ydermere indeholder og udviser. For at bevidne, at det, som foran skrevet står, er sandhed og skal holdes ubrydeligt, har jeg trykket mit signet under dette mit åbne brev og venligt anmodet min kære slægt og byrd, ærlig og velbyrdige Peder Bille til Svanholm og Gregers Ulfstand til Estrup om at besegle med mig.
Datum Herlufsholm Vor Frue aften purificationis anno etc. mdlxxij (1. februar 1572).
Dette bekender jeg Sibylle Gyldenstjerne med egen hånd. Peder Bille til Svanholm med egen hånd. Gregers Ulfstand egen hånd.” [5]
Sibylle kalder Birgitte for sin faster, men egentlig er Birgitte kusine til Sibylles mand Eskild. Hans og Birgittes fædre er brødrene Mogens og Henrik Gjøe, sønner af Eskild Gjøe til Krenkerup. Tilsvarende kunne man bruge ordet svoger/svigerinde meget bredere end i dag. Man brugte disse ord til at signalere tæt relation, ikke den præcise afstamning. Relationen bestod som nævnt i, at Sibylle som lille voksede op hos Birgitte. Birgitte var dermed Sibylles fostermoder.
Det var altså ifølge brevet og aftalen mellem Sibylle og Birgitte afgørende, at Birgitte skulle have rådighed over hele gården, og at Birgittes arvinger ikke skulle kunne påberåbe sig noget som helst ejerskab til Sortebrødregård efter Birgittes død. Birgitte kendte sin familie alt for godt efter slagsmålet om skolen på Herlufsholm og hendes formue! Man hører næsten Birgitte diktere brevet, så hun er helt sikker på, at Sibylle er sikret.
Sortebrødregård
I dag ved vi, at Sibylle overtog to fløje af Sortebrødreklostret. Den ene var klostrets sydlige udstikkerfløj, som blev Sortebrødregårds vestfløj. Fløjen var ifølge en middelalderlig indskrift på østfacaden under beskyttelse af Anna Selvtredje (Hjælp Jesus, Anna, Maria). Denne fløj stod efter Reformationen åben i nordenden, forårsaget af, at selve hovedklostrets sydfløj var revet ned. Den anden fløj var den østlige udstikkerfløj fra 1437 (med påkaldelsen Jesus Maria Johannes, altså kalvariegruppen på Golgatha. Dominikanerne malede med ord!), denne fløj var en selvstændig bygning med to gavle, men forbundet med resten af klostret.[6]
Sibylles opgave var altså at forbinde de to middelalderlige, nu fritstående fløje med en forbindelsesbygning i to etager, i grundmål ca. 8 x 5 m[7] og den skulle udtrykkeligt forsynes med tegltag som de to ældre bygninger. Bygningen blev forsynet med port ind mod byen.
Kongen gik virkelig i detaljer, der skulle lægges tegltag på det nye, og der skulle hegnes med planker, ikke vidjeflettet gærde!
Birgittes opgave bestod formodentlig i at reparere de gamle bygninger, som måske havde stået tomme siden 1564, og færdiggøre nybyggeriet. Birgitte fik gården 1. februar 1572, og ved påsketid midt i april samme år flyttede hun ind, så reparationerne skete i løbet af 2½ måned.
Til reparationerne bestilte man (i Sverige) 26 bjælker, hver 11 sjællandske alen lange (ca. 6,8 m). Af dem skulle 11 bjælker være en fod (ca. 31 cm) på kant.
22 bjælker skulle være 12 alen lange (ca. 7,4 m) og noget mindre end de første på kanten.
30 tylvter savede brædder (30×12=360 brædder), også i Sverige. Tømmeret skulle formodentlig bruges til gulve i den ny forbindelsesbygning.
3 skippund stangjern (480 kg)
2.000 (2 m) loftssøm
2.000 (2 m) lægtesøm
Noget tømmer til en stald (måske sydfløj eller østfløj i anlægget)
1 skippund (160 kg) bly, som Walther havde lovet for 7 daler (til vinduernes sprosser?)
1½ lispund (12 kg) tin for 3 daler
12 centner (cintennee) (12×50=600 kg) glas for 12 daler og 12 lybsk, leveret fra Glargårde ved Mariager Fjord[8], hvor man omkring 1575 spillede på glastrompeter for kongen!
20 læster kalk (fra Djurs Nørre Herred[9],) (mellembygningen skulle bygges færdig og hele gården skulle kalkes)
32 murankre (sandsynligvis til de middelalderlige fløje)
10 dørhængsler
2.000 (2 m) lægtesøm
2.000 (2 m) dørsøm
Birgitte lavede desuden aftaler med en række håndværkere i Næstved:
Jakob Snedker i Næstved lavede 5 store vindueskarme på egen kost for 12 daler og en side flæsk.
Chresten Glarmester lavede 5 glasvinduer i de 5 karme, 6 tavl i hver karm, for hvert vindue 2 mark 4 skilling på egen kost.
Gert Murmand brød huller til 5 vinduer og murede efter, og han udbedrede skorstenen på fruerstuen, og derfor skulle han have 12 daler og 5 sider flæsk og 1 fjerding smør på egen kost.
Jost Kleinsmed skulle lave hende dørlåse med klinker og (stunt?) fjedre, for hver lås 20 skilling.
Ligeledes en lås til døren til fruerstuen for 2½ mark.
Ligeledes skulle han bøde 5 vindueskarme med 6 tavl, 2 hver karm med alt jern der hører til, han skulle have 3 mark for hver karm.
Hans Tømmermand og Niels Tømmermand i Næstved skulle lægge 3 lofter med bjælker og brædder, og de skulle have 7 mark for hver skruuerck (skru-værk?) og en fjerding smør i alt og 4 sider flæsk, 1 pund malt eller 8½ mark i stedet for, og de skulle lave 2 skillerum (skillevægge i bindingsværk som man ser det i Tuesens Boder) i samme aftale.[10]
Nu sættes der altså nye, seksdelte vinduer ind i de middelalderlige fløje i stedet for de gamle, mindre vinduer. Var det ikke i de gamle, middelalderlige fløje, var der jo ingen grund til at hugge huller til vinduerne og mure efter. De seksdelte vinduer ses på Kretz’s tegning af Sortebrødregaard.
Vi ser også, at der er en fruerstue, som opvarmes med kamin og skorsten. Vi ved blot ikke i hvilken fløj, den lå. Men fruerstuen, som måske har huset de unge adelsjomfruer, som Birgitte havde i skole, trængte også til en dørlås.
Man må gå ud fra, at dele af det gamle kloster var i brugbar stand, så Birgitte umiddelbart kunne flytte ind, for alle håndværkerne kunne vel ikke nå at sætte så meget i stand på 2½ måned – trods alt.
Til gengæld ser vi også, at Birgitte foretrak at betale håndværkerne med naturalier frem for at holde dem på kost i den tid, de arbejdede for hende. Hun har vel dels endnu ikke haft de fornødne køkkenfaciliteter til at have folk på kost, dels måske endnu ikke fået opbygget et fast folkehold, der kunne stå for kostholdet. Hun var jo lige flyttet fra Aakjær med hele sit flyttelæs.
Samtidig ser vi klart, at hun på sine ejendomme har kunnet hente både malt, flæskesider og smør.
Men håndværkerne kunne selv vælge, om de ville have naturalier eller rede penge!
Det er jo fantastisk, at vi ved hjælp af tre samtidige breve har kunnet komme så tæt på overdragelsen og indretningen af Sortebrødregård tilbage i 1572!
Birgitte Gjøe døde i Sortebrødregaard i sommeren 1574. Hun fik dermed 2 år i sit ny domicil i Næstved. Hun blev begravet i Herlufsholm Kirke i sit gravkapel i koret ved siden af Herluf Trolle under det ny gravmæle, lavet af Cornelis Florens i Antwerpen.
Sibylle Gyldenstjerne døde i Sortebrødregård i 1611 og blev begravet i Næstved Kirke, som kunne være både Sct. Peders Kirke som Næstveds største kirke eller Sct. Mortens Kirke, som var sognekirken for Sortebrødregård. Men hos Rasmus Nielsen 1930 læser man, at Sct. Peders Kirke får: ”1611. Af Hendrich Giøe for Ringning med de store Klokker for hans salig Moder Fru Sibille Gyldenstjerne 2 Daler.” [11]. Sibylle blev altså begravet i Sct. Peders Kirke, hvor hendes gravsten desværre er gået tabt.
02.11.2022
Kilder og Litteratur
Kancelliets Brevbøger, Række 8, s. 324.
Rigsarkivet, Topografisk Samling, Næstved nr. 26 a, Wad 1893 s. 185.
Rigsarkivet, Topografisk Samling, Næstved nr. 26 b, Wad 1893 s. 186.
Rigsarkivet, Topografisk Samling, Næstved nr. 27, Wad 1893 s. 185 ff.
Birk Hansen, Palle: Sortebrødreklostret i Næstved, Liv og Levn 3 – 1989.
Birk Hansen, Palle og Jens Olsen: Næstved Sortebrødrekloster, Liv og Levn 6 – 1992.
Nielsen, Rasmus: Næstved Købstads Historie, første til fjerde del, Næstved 1925-1932
Klingberg, Hans rådmand: Næstved, Indberetning, 1744, Historisk Samfund for Præstø Amt Aarbog 1918
Wad, Gustav Ludvig: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 2 bind, Kjøbenhavn 1893
[1] Klingberg 1744
[2] Kancelliets Brevbøger R. 8, 324.
[3] Rigsarkivet, Topografisk Samling, Næstved nr. 26 a, Wad 1893 s. 185.
[4] Rigsarkivet, Topografisk Samling, Næstved nr. 27, Wad 1893 s. 184.
[5] Rigsarkivet, Topografisk Samling, Næstved nr. 27, Wad 1893 s. 185 ff.
[6] Birk Hansen, Liv og Levn 3 – 1989 s. 4f.
[7] Birk Hansen og Olsen, Liv og Levn 6 – 1992 s. 23
[8] Wad 1893 s. 237 note 2
[9] Wad 1893, s. 196
[10] Rigsarkivet, Topografisk Samling, Næstved nr. 26 b, Wad 1893 s. 186.
[11] Nielsen 1930, s. 68