Palle Birk Hansen
Skolegang i middelalder og renæssance i Næstved er et emne, som er vanskeligt at belyse detaljeret. Fra de skriftlige kilder ved vi dog, at Næstveds klostre inden for egne mure havde en vis skolevirksomhed. Det gælder benediktinerne på Skovkloster såvel som franciskanerne på Gråbrødreklostret og dominikanerne på Sortebrødreklostret inde i byen.
Desuden ved vi, at der i Næstved var en skole – i det mindste fra omkring 1400. Vi kender navnet på rektor for skolen i Næstved, nemlig Jonas Magnusson eller Mogensen. Han havde få år tidligere været scolasticus eller lærer ved Skovklosters egen klosterskole. I 1480 bekræftede paven Skovklosters ret til at udpege rektor og lærere ved skolen i Næstved.
Nu er det så heldigt, at vi har kendskab til et par bygninger, som direkte og indirekte belyser drenge i Næstveds skolegang i middelalderen. Der tænkes her på Latinskolen eller Peder Syvs Hus på Kirkepladsen og Peblingegildets Hus eller Kompagnihuset i Kompagnistræde.
Byskolens oprindelige placering omkring 1400 er ukendt. En teori fra forfatterens side er dog, at denne skole fra 1400-årene gemmer sig i den ældste del af Det Gamle Rådhus (særskilt artikel på vej). Men i slutningen af 1400-årene byggede man en ny statelig skole ved østenden af borgmester Mogens Tuesens nye boder fra ca. 1480. Tuesen skænker sine boder til Sct. Peders Kirke 22. februar 1484. Skolen har næppe været planlagt, da Tuesens Boder blev opført, for man brugte den gang store ressourcer på at bygge en smuk østvendt blændingsgavl på Boderne, som blev dækket af den ny skole efter kun ca. 10-20 år.
I 1493 omtales Latinskolen indirekte, for dette år nævnes Strædet ved Peblingegildets Hus, nu Kompagnistræde. Peblinge er elever ved latinskolen. Ordet pebling betyder egentlig ”lille præst”. Peblingene havde næppe et gilde, og de havde slet ikke råd til at bygge gildehus. Der er formodentlig – som for Sct. Nicolai Gildet i Flensborg – tale om et gilde for voksne med et officielt, nu ukendt navn, som på grund af en vis filantropisk virksomhed over for fattige drenge fik kælenavnet Peblingegildet. Med gildets hjælp fik drengene mulighed for at komme i latinskolen, og som modydelse sang de for gildet ved processioner og begravelser. Peblingegildets Hus er identisk med Kompagnihuset, og det er i henhold til tagværkets tømmer opført mellem 1490 og 1495 og nævnes som sagt 1493, hvorved opførelsen må ligge ca. 1490.
Latinskolen på Kirkepladsen blev bygget omkring 1500.
I niveau med kirkegården lå grundplanet med direkte adgang fra denne gennem en hoveddør i østenden af nordmuren. Grundplanet rummede formodentlig skolens første lektier eller klasser i ét stort lokale. Senere blev der slået dør også i sydvæggen, hvorfra man via en trappe kom ned i haven på havnesiden af huset.
Over dette grundplan var der en første sal, hvortil adgangen skete via en udvendig trappe og svale og en dør i nordmuren. Det virker, som om øverste etage oprindelig var indrettet i to halvdele, østre ende med rektors bolig og undervisningslokale for mesterlektien, og vestre ende, som virker lukket og mørk bag tre cirkulære blændinger mod nord og åbenbart ingen vinduer heller mod syd.
Der er spor af originale eller ældre vinduer i østgavlen såvel som i nord- og sydvæggen til rektorboligen.
Udgangspunktet for vore studier af Latinskolen er enkelte fotografier, taget af fotograf J. F. Busch i 1870’erne, suppleret med et sæt opmålingstegninger fra 1880’erne, udgivet i Tegninger af Ældre Nordisk Arkitektur. Vi er i dag usikre på, om der har været andre vinduer og døre end dem, der var synlige i 1800-årene. Vi er desværre afskåret fra at undersøge det originale murværk, for det forsvandt i 1881, da latinskolen gav plads for den ny lærerbolig til den ny Kirkepladsens Skole.
Husets opvarmning giver sig til kende i en aftrækskanal i østgavlen, som må have fungeret med et åbent ildsted, en kamin, i rektors bolig. Skolen kan have været opvarmet med mobile ildsteder eller fyrfade/ildbækkener.
Ud over disse to etager viser det sig imidlertid, at Latinskolen oprindelig rummede endnu en etage, nemlig en fuld kælder med adgang fra syd. Latinskolen var altså fra begyndelsen opført i tre etager ligesom Vesthuset i den anden ende af Boderne.
Kælderen var i lange perioder glemt, og den omtales heller ikke i bogen om Boderne fra 1988. Hvordan kan vi så vide, at den har været der fra begyndelsen? Der er flere indgange til dette spørgsmål.
For det første kan vi se på beskrivelsen af huset i Næstved Grundtakst fra 1682. Her beskrives huset som den allerførste ejendom (B1) på følgende måde: ”Latinæ skole grundmuret i længden 18 al., 6½ fag, 2 loft høj, teglhængt; med have lige lang ved skolen … 11 alen bred; holdes ved lige af begge kirker; grund 6 rd., bygning 46 rd.”
Kælderen gemmer sig indirekte i formuleringen ”2 loft høj”. Ser vi nabobygningerne Tuesens Boder og Gotschalks Boder (B2-3), som er toetagers bygninger, så beskrives de som 1 loft høje bygninger med jordkælder. Ganske som fx Det Gamle Rådhus på nordsiden af Sct. Peders Kirke, også dette toetagers hus er beskrevet som ”1 loft med kælder under” (N1-3). Til gengæld beskrives Vesthuset således: 2 loft høj med kælder (B4). Vi kan heraf se, at man i 1600-årene beskrev en etage med gulv i jordniveau som en kælder, en etage med trægulv som et loft. Latinskolen er to loft høj, altså består bygningen af to etager med trægulv, og dermed afsløres den underliggende kælder allerede her i 1682.
Latinskolens kælder beskrives direkte i Sct. Peders Kirkes regnskaber fra 1722. På dette tidspunkt stod man over for en større reparation af kirken, og der blev indsamlet byggematerialer, som skulle opmagasineres, indtil de skulle i anvendelse. Her gengives teksten efter Rasmus Nielsen, Næstved Købstads Historie, Tredje Del, 1930 s. 29 f.:
Hans Hornemann købte i foråret 1722 30 læster gullandsk kalk (kalk fra Gotland), der kostede 140 rdl; men da han ikke havde plads til kalken i sit pakhus, spurgte magistraten stiftsøvrigheden, om man måtte lægge kalken i Latinskolens kælder, indtil den skulle benyttes, og stiftsøvrigheden gav 12. maj 1722 tilladelse dertil. Allerede 8. maj 1722 havde magistraten givet Latinskolens forstander Hans Trold ordre til at lade latinskolens kælder rense, så vidt natmanden vedkom, og derefter bortføre den jord, som kælderen næsten var fyldt med, istandsætte den ene dør med lås og tilmure de andre. Han skulle lade lave en lem med lås i gulvet i gangen lige inden for døren, der førte ud til kirkegården. Latinskolens kælder blev så fyldt med materialer til kirkens reparation.
Det kostede 3 daler, 3 mark og 10 skilling at rense kælderen. Det kostede 5 daler, 10 mark og 12 skilling at køre de 30 læster kalk til kælderen, altså væsentlig mere (Rasmus Nielsen 1930 s. 30).
Vi ser af teksten, at kælderen næsten er fyldt med jord, og det er natmandens opgave at tømme den. Derefter skal jorden køres bort. Siden skal den ene dør sættes i stand med lås, medens de andre to skal mures til. Kunne det ikke være indvendige døre, der her var tale om? I så fald ville man ikke behøve at ofre en lås på den, der sættes i stand. Der er tydeligvis mindst tre yderdøre at vælge mellem. Der er til gengæld nok ikke flere, for tre i den sydvendte kældermur ville svare til kadencen i Boderne vest for Latinskolen.
Forestiller vi os, at terrænet var vokset omkring den glemte kælder, aner vi et mønster med sandsynligvis tre kælderdøre, altså et mønster lig med det, vi kender fra Boderne. Med andre ord, så ser det ud til, at Latinskolens kælder oprindelig har været indrettet med yderligere 3 kælderboder ud over de 12, som vi kender fra Boderne vest for Latinskolen, nemlig 7 i Tuesens Boder, 3 i Gotschalks Boder og 2 i Vesthuset. Latinskolens 3 boder har formodentlig været lejet ud for at yde tilskud til skolens drift – ligesom de 4 kælderboder under Peblingegildets Hus/Kompagnihuset.
Et særligt træk ved Latinskolen er motivet med de tre cirkelblændinger på kirkesiden. Disse blændinger bar formodentlig oprindelig udvendige billeder af de helgener, der beskyttede husets brugere.
Cirkelblændinger ses ofte inkorporeret som dekorativt element i blændingsgavle, således både i Rådhusets gavl nord for Sct. Peders Kirke og i Helligåndshusets gavl mod Ringstedgade. Et atypisk eksempel er det såkaldte Oluf Mortensens Våbenhus eller Nordre Våbenhus ved Roskilde Domkirke. Oluf Mortensen døde i 1485, men nye undersøgelser i 2020 ved Thomas Berthelsen viser, at våbenhuset er bygget i 1386, dvs. under biskop Niels Ulfeldt.
Det er mere sjældent at se cirkelblændinger inkorporeret i facademurværk som her på Latinskolen. Tuesens Boder er bygget meget tæt på 1480, og Latinskolen tilbygges nogle år senere, formodentlig omkring 1500. Derfor kan Latinskolens cirkelblændinger være inspireret af våbenhuset ved Roskilde Domkirke. En ekstra grund til at se en sammenhæng her ligger i det faktum, at der findes en direkte slægtsmæssig forbindelse mellem Roskilde og Næstved i og med, at Næstveds byfoged Villum Sort af slægten Baden var nevø til netop biskop Oluf Mortensen. Også Mogens Tuesen, som stod for byggeriet af Tuesens Boder tæt på 1480, havde familiemæssige relationer til Roskilde Domkirke, idet hans hustru Ellen Pedersdatter havde en broder, Esbern Pedersen, som var kannik i Roskilde. Der er således gode muligheder for, at det omtalte arkitektoniske motiv kan være hentet i stiftsbyen Roskilde i slutningen af 1400-årene.
Cirkelblændingen i Roskilde bar oprindelig en bemalet kobberplade med afbildning af kirkens værnehelgen Sct. Lucius, nu i domkirkens museum. En moderne kopi erstatter pladen på facaden. De tre cirkelblændinger i Næstved har sandsynligvis på samme måde eller måske i form af kalkmalerier båret billeder af tre helgener af betydning for skolens liv.
Fra 1537 bliver denne byskole med Kirkeordinansen inkorporeret i rækken af latinskoler, som de danske byer fik pligt til at oprette, hvis ikke de som Næstved allerede havde én. Hovedsproget på latinskolerne var i middelalder og renæssance latin, nøglen til tidens internationale samarbejde. Formålet med skolen var naturligvis at give byens og oplandets kvikkeste drenge en chance til at få en god uddannelse, så de kunne blive gode præster eller embedsmænd. Begge grupper brugte latin i det daglige.
Latinskolen i Næstved overlevede efter Reformationen i 200 år til 1739, da den blev omdannet til dansk skole. Bygningen overlevede så frem til 1881, da den gav plads for lærerboligen til Næstved Kommuneskole eller Kirkepladsens Skole.
PBH 05.02.2021
Litteratur
Høyer, Kurt Rosenkrans red.: Boderne i Næstved, Næstved Kommune og Planstyrelsen 1988.
Nielsen, Rasmus: Næstved Købstads Historie, tredje Del (Næstved Kirker), Næstved 1930
Nystrøm, Arne: De middelalderlige stenboder på Sct. Peders Kirkeplads, Næstved 1974.