Palle Birk Hansen
En nytolkning af en gammelkendt bygning midt i Næstved
Skolevæsenet i det middelalderlige Næstved er behandlet ved flere lejligheder i den ældre litteratur. Vi kan pege på Rasmus Nielsens gennemgang af skolevæsenet i Næstved fra 1536 til ca. 1870, hvor han indleder med en oversigt over skoleforholdene i middelalderen som oplæg til præsentationen af Latinskolen fra 1537.[1] Vi ved meget lidt om de middelalderlige skoler ud over, at de kan findes dels i byerne, dels ved klostre.
Et resultat af Reformationen i 1536 er Kirkeordinansen fra 1537. Nielsen refererer: ”Udi hver Købstad skal der være en Latinskole, og den skal deles i flere adskilte Lektier (Klasser), så der kan gøres skelnet mellem Børnene. Ikke skal der heller andet læres udi dem end Latin, fordi Latinskoler fordærves gerne af de danske og tyske Skoler. Hvor der er tre Forstandere til Skolen, skulle Lektierne være fire; men hvor der kun er to, skulde Lektierne ikke være uden tre.” I den første lektie skulle der læres ABC, stavning og katekismus, i de øvrige lektier især latinsk grammatik og litteratur af romerske forfattere. Ved børn menes her drenge. Undervisningen skulle begynde kl. 6 om morgenen og slutte kl. 4 om eftermiddagen, om onsdagen (torvedag) undervistes der kun kl. 6-8 morgen. Vi ser her, at der var praksis for skoler med undervisning i dansk, tysk og latin, og nu skulle der sikres en ren latinundervisning i særlige skoler – ved siden af de almindelige danske skoler, hvor der sandsynligvis også har gået piger.
I sin købstadshistorie fra 1935 berører Otto Smith knapt emnet.[2]
Få år senere tager Hans Jørgen Helms fat på skolerne i sit store værk om Skovklosters historie.[3] Helms hører til den forskerskole, som mener, at Næstved Sct. Peders Kloster i begyndelsen fra 1135 har ligget inde i Næstved ved Sct. Peders Kirke og senere er flyttet ud i skoven. Det er baggrunden for, at han formoder, at latinskolen er blevet liggende i byen fra de tidligste år efter klostrets stiftelse i 1135, men at klostret har oprettet sin egen klosterskole, da det blev flyttet ud til den nuværende placering i skoven. Han omhandler begge skoler, både klosterskolen og byskolen, ud fra de kendte senmiddelalderlige kilder.
Den anden forskerskole, som jeg hælder til, regner med, at klostret fra stiftelsen er bygget i skoven, da der aldrig er fundet så meget som en sten fra dette kloster og heller ikke har været plads midt i den gamle by til et benediktinerkloster, som i øvrigt foretrækker en tilbagetrukket beliggenhed i forhold til en driftig by.[4] Derefter kommer spørgsmålet om, hvornår henholdsvis en klosterskole og en byskole kan være grundlagt. Vi ved det ikke. Alligevel kan man på Wikipedia finde denne oplysning: ”Næstved latinskole blev stiftet 29. november 1135 af ridder Peder Bodilsen i St. Peders kloster (Skovkloster). Omkring 1400 flyttedes skolen til Næstved hvor en ny latinskole blev bygget i slutningen af 1400-tallet som et oprindelig treetagers hus med tegltag i østlig forlængelse af Tuesens Boder”.[5] Den ukendte forfatter mener altså tydeligvis, at klostret fra begyndelsen har ligget ude i skoven, hvad der i dag er mange, der mener med ham, men oplysningen om Peder Bodilsen som skolestifter står for egen regning. Man skal læse meget på Internettet – som i bøger – med sund skepsis!
Det Gamle Rådhus
Det Gamle Rådhus midt i Næstved er en af Næstveds mest berømte bygninger. Det er i dag det eneste bevarede, middelalderlige rådhus i Danmark. Fig. 1 nr. 2.
Den almindelige tolkning af bygningen er den, at huset er påbegyndt i 1400-årene som en gavlbygning i én etage, senere omkring 1500 forlænget mod syd med tilføjelse af en overetage og en portbygning.
Der er almindelig enighed om, at huset har været anvendt til rådhus for Næstved som erstatning for byens ældste rådhus vest for Sct. Peders Kirke, som nævnes første gang 1414[6], og at det har været brugt som rådhus frem til 1856, da man tog et nyt rådhus, tegnet af M. G. Bindesbøll, i brug på Hjultorvet, hvor det endnu ligger som et arkitektonisk udtryk for tidens fascination af middelalder.
Vi kender Det Gamle Rådhus fra et vigtigt testamente, skrevet af rigsråd og rigsmarsk Eskild Gjøe, som den 22. august 1505 testamenterer sin gård i Næstved, nu kaldet Gjøernes Gård, der var østlig nabo til Det Gamle Rådhus, til sin daværende hustru.
Eskild Gjøe skriver (lettere moderniseret): ”Ligeledes min kære hustru Sidsel Axelsdatter giver jeg min gård i Næstved, som ligger øst for som nabo til byens rådhus ligeledes så oven til strædet, som løber øst for gården til gråbrødrenes kirkegård og fra klostret mod syd mellem rådhuset og førnævnte stræde til gaden mellem gården og Sct. Peders kirkegård ligeledes, og al min andel og del i det sydøstre hjørnehus øst for stenhuset i førnævnte gård – undtagen Jeppe Madsens arvings rettigheder i førnævnte hjørnehus – med hvis jord og bygning førnævnte gårds rette tilliggende til evig eje”.[7] Hovedindholdet er, at Gjøes gård (fig. 1 nr. 3) ligger mellem rådhusgrundens østside og et stræde, og at begge grunde strækker sig fra Gråbrødreklostrets kirkegård i nord til Sct. Peders Kirkeplads i syd.
En anden kilde er vigtig i denne forbindelse. Den handler om en ejendom, som kaldes Tyge Dues Gård (fig. 1 nr. 7). Gården har ligget som hjørneejendom under nuværende Hotel Vinhuset. ”Skovkloster fik af Sortebrødre i mageskifte en jord med hus, vest for Sct. Peders Kirke, og nord ved bytinget (på den tid var og nu er forflyttet) på det hjørne næst op til Skovklosters jord og hus på det andet hjørne ud til Torvegaden …1507”.[8]
Det fremgår således, at Skovkloster mageskifter sig til hjørneejendommen mellem det tidligere byting (som før 1507 er flyttet til nord for kirken) og gaden, som i dag hedder Vinhusgade. Præcis hvor ”Skovklosters jord og hus på det andet hjørne ud til Torvegaden” ligger, er uklart.
Aage Andersen foreslår i 1987, at bytinget først har ligget som en integreret del af det gamle Axeltorv, altså nord for Tyge Dues Gård, senere vest for kirken mellem Vinhusgade og Farvergade.[9] Undertegnede har vanskeligt ved at forestille sig bytinget som et element i byens pulserende torv med torvedag hver onsdag og lørdag.
Ved en udgravning under Vinhuset i 1984 fandt vi hjørnet i 13 skifter af en teglstensbygning. Vi har tolket det som hjørnet af byens ældste rådhus. Det forhold, at hjørnet ligger i en skæv vinkel i forhold til den omgivende bebyggelse, må betyde, at rådhuset, som er nævnt 1414, er placeret frit på en åben plads, som må være bytinget, nævnt første gang i 1401.
Vi ser altså fra omkring 1500 en situation, hvor Det Gamle Rådhus nord for Sct. Peders Kirke rummer ikke blot rådhuset, som tidligere lå vest for kirken, men også bytinget, som lå ved siden af rådhuset. Begge de vigtige funktioner er samlet i samme bygning. Rådhuset med de to borgmestre og byrådet fik plads i forhuset mod kirken med adgang direkte fra torvet via en udvendig trappe på vestsiden af huset, medens bytinget med kongens byfoged fik plads i overetagen over det oprindelige hus med adgang fra gården og nordgavlen via udvendige trapper. Begge de for byen så vigtige funktioner havde altså plads på 1. sal, hævet fra det kolde terræn.
Byting og byråd
Der er et vigtigt parløb i de middelalderlige købstæder mellem byting og byråd. Der er ikke fuld klarhed over, hvad de to instanser indbyrdes tager sig af, og det veksler i øvrigt fra by til by. Men bytinget, som i 1916 tager navneforandring til byretten, ledes af byfogeden, som er byejerens repræsentant og tingets dommer. Normalt er det kongen, der ejer købstæderne, og derfor er byfogeden normalt kongeligt udpeget, men Næstved er netop eksempel på en af de få byer, som ejes af en anden end kongen, i dette tilfælde benediktinerklosteret Skovkloster, som i praksis får byen og de fleste af dens indtægter af kong Erik Lam i 1140 som opfølgning på Bodil og hendes slægts klosterstiftelse i 1135.[10] Dermed er byfogeden i Næstved i ca. 300 år udnævnt af abbeden på Skovkloster, som i øvrigt fortsætter med at udnævne en byfoged endnu omkring 1470. Da kongen fra 1420’erne begynder at genindtage Store Næstved som kongelig købstad, bliver det igen kongens byfoged, som residerer over bytinget. Fra gammel tid, ingen ved hvornår, samles bytinget under åben himmel på en åben plads, hvor de indtager de 4 tingstokke lagt i kvadrat. Offentligheden samles omkring tinget stående, så man kan blive færdige!
Den anden instans er byrådet, hvis ledelse udpeges eller godkendes af byejeren Skovkloster/kongen. Også her er vi uden sikker viden om, hvordan og hvornår organet er opstået. Igen overtager kongen retten til at udpege, hvem der skal sidde i rådet. Kristoffer af Bayern bestemmer i 1441, at kongen skal udpege borgmestrene, og at byrådet er selvsupplerende. Alligevel er der tegn på, at Skovklosters abbed havde indflydelse på, hvem der blev valgt endnu omkring 1500.[11] Ledelsen omfatter i middelalderen 2 borgmestre ad gangen. Jobbet var ulønnet, at betragte som en hæderspost. Byrådet har åbenbart større behov for at være i hus, så rådhuse ser ud til at komme før tinghuse.
Det Gamle Rådhus 1682
Det Gamle Rådhus er beskrevet i Grundtaksten i 1682 på følgende måde: Nørre Fjerding 1. part nr. 3: ”Rådhus og rådstue, 26 fag, 1 loft med kælder under; en stue 3 fag; norden for trappen er gården 8 alen (5 m) og på søndre side 21 alen (13 m); under samme hus er Næstved bys vejerbod”.[12]
Gårdens mål er ikke umiddelbart forståelige. Gårdspladsen måler godt 21 m, ikke 18 m som antydet her, og den udvendige trappe ved østsiden ca. 5 m fra nordgavlen er der ingen spor af. Til gengæld er der en tilmuret dør helt inde i hjørnet ved portbygningen. Der er stadig uløste mysterier.
Stuen er sandsynligvis arkivet over porten. Vejerboden ligger på terræn.
Vi ser her rådhuset beskrevet efter tidens normer. Hvad vi i dag opfatter som et toetagers hus, beskrives her som en bygning i ét loft med kælder. Ingen kunne drømme om at bo i stueplanet i en teglstensbygning, bolig-og opholdsfunktioner var henlagt til 1. sal på et trægulv uden forbindelse med den kolde jord.[13] Det gælder næsten alle de teglstenshuse, som vi finder i grundtaksten fra 1682.
Beskrivelsen dækker således Gotschalks Boder, Vesthuset, Tuesens Boder, Latinskolen, Peblingegildehuset og Stenhuset i Gjøernes Gård.
Undtagelser er den oprindelige del af Det Gamle Rådhus, muligvis Helligåndshusets hovedbygning, hvor der ikke er fundet en kælderetage til den oprindelige boderække[14], og Tuesens Badstue, som jo ikke har boligfunktion, men hvor der tydeligvis har været et flydende trægulv til benefice for de bare fødder i badet.
Rektor Jonas Magnussen
Nu har vi så den oprindelige del af Det Gamle Rådhus, et langt gavlhus med en smuk blændingsgavl mod nord ud mod Gråbrødreklostrets kirkegård og sandsynligvis en tilsvarende gavl mod Sct. Peders Kirke. Hvad har dette hus været brugt til, medens rådhuset endnu lå vest for kirken? Med sit helstøbte udseende har det naturligvis haft en fremtrædende funktion, men næppe som bolighus med gulvet direkte på jorden.
Vi går nu tilbage i tid. Det er så heldigt, at vi har nogle kilder fra begyndelsen af 1400-årene, som er forbundet med spørgsmålet om Næstved Skole i 1400-årene. Kilderne lyder således:
”Petrus Boecii civis Nestuedensis recognovit, Jonam Degn, scriptorem ville Nestuet, ei totalem summam pecunie exsolvisse pro qvadam curia sua, ab orientali parte juxta curiam Lydemanni sita, qve inpignerata erat. MCD.”[15]
”Peter Boesen, borger i Næstved, bekræftede, at Jonas Degn, byskriver i Næstved, havde betalt ham hele pengesummen for sin gård, der lå tæt øst for Lydemanns gård, som var blevet pantsat. 1400.[16]
(Jonas havde altså tidligere pantsat sin gård til Peter og havde nu indløst gården igen for den fulde sum).”
“Hans Priis in Foburg vendidit & scotavit in placito Jone Magni, Rectori scolarium Nestuet, quondam curiam (in platea mercatorum inter curiam) Lydemanni aurifabri & curiam corporis Christi. MCDI.”[17]
”Hans Priis i Fåborg solgte og skødede på bytinget en gård til Jonas Mogensen, rektor for skolen i Næstved, i Købmændenes Gade mellem Lydemann Guldsmeds gård og Kristi Legems(gildets) Gård. 1401.”
Denne kilde er i øvrigt den første, hvor bytinget i Næstved er nævnt.
”Jonas Magnssøn predictus, in remedium anime sue & suorum, contulit & assignavit monasterio prenarratam curiam. MCDXV.”[18]
”Den omtalte Jonas Mogensen skænker, med tanke på hans og hans families sjæls frelse, Skovkloster den førnævnte gård. 1415.”
De tre kilder fortæller os, at rektor Jonas Magnussen eller Mogensen også kaldet Degn havde en gård i Købmændenes Gade (Købmagergade) på sydsiden (for gården lå i Stueklintsfjerding) mellem Lydemann Guldsmeds gård og Kristi Legemsgildets gård (og øst for Lydemanns gård), at han havde pantsat gården til Peter Boesen nogen tid før 1400, at han havde indløst gården igen i 1400, at han købte den samme gård eller nabogården i 1401, og at han endelig skænkede gården til Skovkloster i 1415. Men den omtalte gård er næppe Næstved Skole, for så ville det nok have været nævnt. Gården må være hans bolig. Det var i øvrigt normal procedure at skænke sin gård til klosteret med en klausul om, at man kunne blive boende i sin livstid, så han kan have boet i gården længe efter 1415.
Disse kilder fortæller os, at der var en skole i Næstved senest omkring 1400, og at rektor for skolen i 1401 var Jonas Mogensen, som i 1400 kaldtes Jonas Degn. Han var altså knyttet til Sct. Peders Kirke med embedet som degn. Vi ser også, at Jonas er byskriver for Næstved i 1400. Noget tyder derfor på, at han bliver rektor for skolen i 1401. Endelig kan vi se, at Jonas gav sin private gård i Købmagergade til Skovkloster i 1415.
Helms supplerer med, at Jonas tidligere, dvs. i 1300-årene, havde været munk i Skovkloster og der været scholasticus eller skoleleder, men han rykkede altså til byen og blev rektor her ved byskolen i 1401.[19]
Nu er det jo oplagt at overveje, hvor Næstved Skole lå i 1400-årene. Dette spørgsmål involverer også overvejelser om, hvordan en skole så ud omkring 1400. Vi ved jo desværre ikke meget om dette emne. Latinskolen eller Peder Syvs Hus er berømt som en af de ganske få – om ikke den eneste middelalderlige skolebygning, som vi kender i Danmark. Og det er som bekendt et treetagers hus med en kombination af kælderboder, skolestue og rektorbolig. Men hvordan så en skole ud 100 år før?
Det er her, at grundstammen i Det Gamle Rådhus kommer i spil som en oplagt mulighed. Huset i én etage er i særklasse gennem sit byggemateriale, sine blændingsgavle og sin centrale placering lige ved siden af Sct. Peders Kirke. Mere centralt kan man ikke lægge en bygning i Næstved.
Næstved Skole i 1400-årene
Grundstammen i Det Gamle Rådhus i Næstved i sin oprindelige form er en af Næstveds forholdsvis få grundmurede bygninger, dvs. et hus, der er bygget af teglsten (det normale var bindingsværkshuse). Huset er opført i én etage med blændingsprydede gavle i nord og syd. Sydgavlen vendte ud til gaden/torvet og nordgavlen til gråbrødrenes kirkegård. Derfor var der mening med blændingsprydede gavle i begge retninger (senere opføres der en husrække foran nordgavlen).
Huset er ca. 22 m langt og ca. 9,5 m bredt, og den oprindelige højde til tagskæg har været næsten 3 m, medens højden til tagryggen har været ca. 9 m. Efter at der er bygget en etage ovenpå, ligger tagskægget i dag godt 5 m over terræn, medens tagryggen ligger næsten 12 m over terræn. Det imponerende tegltag har altså en egenhøjde på ca. 7 m.
Som vi kender bygningen i dag, står den med en langsgående række kraftige murpiller gennem stueplanet. Kunne det tænkes, at disse piller er bygget senere? De kunne være indføjet, da bygningen skulle have en ny overetage, som skulle rumme store dele af byens befolkning, når der var møde i bytinget. For at forhindre, at gulvet skulle kollapse under de store møder, opført man den langsgående række piller som understøttelse for det ny gulv.
Der er dermed en god mulighed for, at huset oprindeligt har fremtrådt som en stor regulær bygning med primært kun ét rum, nemlig en skolestue.
Med hensyn til de oprindelige døre og vinduer ved vi, at den lange vestmur øjensynligt var helt uden åbninger. Huset vendte altså entydigt mod øst.
Midt for østmuren var der en stor, profileret døråbning, som kan være den oprindelige indgang. Dørhullet er her 2 m bredt, overdækket af en fladbue.
Denne dør var flankeret af samtidige vinduer, på sydsiden 3 bevarede, på nordsiden kun ét bevaret, men plads til yderligere ét. Helt mod nord ses en dør, som fører ind til en tværgående gang langs nordgavlen, som kan have rummet en trappe til tagetagen, der formodentlig har været brugt til oplag. I selve nordgavlen er der spor af to døre, som på forskellige tid har ført ind til den samme gang. I den oprindelige sydgavl, nu skillevæg til forhuset, er der et par døråbninger, som er vanskelige at datere i lyset af, om de sidder i gavlen eller skal skabe forbindelse til forhuset.
Skolestuen
Hvordan har en skole været indrettet i 1400-årene? Vi skal formodentlig forestille os et enkelt stort lokale, hvor de forskellige lektier eller klasser har været grupperet efter alder og måske køn (forudsat piger har haft adgang). Vi kan se på en lidt yngre tysk illustration, som viser læreren med sit ris og en bog sidde foran en gennemgående væg uden vinduer, i vort tilfælde vestmuren, medens eleverne sidder med ryggen til den modstående væg med de nødvendige vinduer, i vort tilfælde østvæggen med hoveddøren. På denne måde var det sikret, at eleverne ikke blev distraheret af det, de ellers ville kunne skimte gennem vinduerne. Der var tænkt over det fra øvrighedens side! Lokalet var i øvrigt stort nok til, at ældre elever kunne overhøre grupper af yngre elever og dermed aflaste læreren eller lærerne.
Det er meget tænkeligt, at læreren har haft et forhøjet, træbygget kateder, som blandt andet havde den fordel, at det bragte ham fri af det kolde gulv, selv om dette sandsynligvis har været lagt af fliser jf. illustrationen fra 1552. Et eksempel fra 1524 viser, hvordan et kateder kunne se ud.
Sandsynligvis enes Skovkloster og Næstved By senest i 1300-årene om, at der skal oprettes en skole i selve Næstved. Skovkloster havde kaldsretten til lærerembedet ved byskolen, bekræftet af pave Sixtus IV i 1480.[20]
Skolen skal ligge midt i Næstved, og degnen ved Sct. Peders Kirke skal være rektor ved skolen. Ved fælles anstrengelser samler man midler til at opføre det hus, som vi kan skimte inde i Det Gamle Rådhus, en 22 m og 9 m bred bygning med blændingsgavle i nord og syd, med ét stort skolerum og muligvis en tværgang med adgang til loftet i nordenden. Adgangen til skolestuen sker via en bred dør midt i østmuren, og skolestuen får lys gennem fem vinduer i samme mur.
Skolen skal undervise drenge i latin, så de kan blive præster. Men blev der kun undervist i latin? Vi ved jo strengt taget kun, at der i 1537 blev stillet krav om en speciel latinskole, hvor undervisningen ikke blev forstyrret af øvrig undervisning i dansk, tysk, regning og religion, hvilket netop er de fag, som nævnes, da vi i 1624 hører om den danske skole i Næstved, uden at vi ved, hvornår den er oprettet.[21] Det er muligt, at Næstved Skole i 1400-årene har kunnet levere undervisning i alle de nævnte fag, måske på forskellige tidspunkter. Med andre ord, at Næstved Skole i 1400-årene var den brede almene skole, som i 1537 blev delt op i to skoler, en ren latinskole og en dansk skole. Kunne man endda forestille sig, at Næstved Skole også underviste piger? Der nævnes kun børn, og det er vanskeligt at tænke på, at piger kun kunne blive undervist privat eller i særlige tilfælde i nonneskoler. Men ingen i samtiden har skrevet noget om dette emne.
Som vi allerede har set, så ansætter man som rektor Johannes eller Jonas Mogensen, også kaldet Jonas Degn, som har en fortid som munk og leder af klosterskolen på Skovkloster, og som i mellemtiden har etableret sig i egen gård ved sydsiden af Købmagergade.
Vi kender yderligere en rektor ved Næstved Skole, nemlig Søren eller Hr. Severinus, rector scolarium de Nestwedh, som nævnes i Skovklosters nekrologie som nr. 121, død 14. december 1492, og i Dødebogen. Søren betegnes sacerdos eller præst.[22]
Det store byggeprojekt o. 1500
Hvordan kan vi nu forestille os samspillet eller rækkefølgen mellem en oprindelig skole i Det Gamle Rådhus nord for Sct. Peders Kirke og Latinskolen syd for kirken?
I løbet af 13- og 1400-årene udvikler bebyggelsen omkring Sct. Peders Kirke sig. Vest for kirken er der bygget et rådhus ved den åbne plads, som er Næstveds byting.
Syd for kirken er der groet en husrække op, som begynder omkring 1400 med de tre boder og kældre, der kaldes Gotschalks Boder efter den eneste kendte beboer, som i øvrigt var præst og byskriver i 1400-årene. Dernæst fulgte omkring midten af 1400-årene Vesthuset i tre etager, muligvis med to boliger, og med to kælderboder. Endelig byggede borgmester Mogens Tuesen sin boderække, ”syv boder eller boliger med hver sin kælder”. [23] Dette bygværk står færdigt og skænkes til Sct. Peders Kirke den 22. februar 1484. Huset er forsynet med en rigt detaljeret blændingsgavl mod øst.
Nu følger sandsynligvis en længere diskussion mellem kloster, kirke og by.
Ønskerne involverer en flytning af rådhus og byting.
Vi har som nævnt fundet kun hjørnet af det tidligere rådhus vest for kirken, og derfor har vi ingen idé om, hvor stort dette rådhus har været, hverken længde eller bredde er åbenbaret. Byggematerialet tegl er kendt, men ikke størrelsen, og den kan have spillet ind. Måske var huset for småt?
Bytinget var en åben plads med 4 tingstokke, hvor bytinget sad under åben himmel. Det har tydeligvis været et problem, som man gerne ville løse ved at skabe rum for bytinget under tag.
Og så ville man gerne have en ny skole, som også gav plads til en bolig for rektor.
Til det hele ønskedes der naturligvis størst mulig påholdenhed med udgifterne!
Det første trin i det store byggeprojekt er opførelsen af en ny skole i tre etager ved sydsiden af Sct. Peders Kirke. Den rejses kort efter 1484, da borgmester Mogens Tuesens syv nye boder er indviet med den flotte østgavl, som nu bliver skjult inde i et tagrum. Men der var lige netop plads til skolebygningen mellem gavlen og hjørnet af kirkegårdsmuren, så hensynet til en flot gavl må vige. Nu kan skolen flytte ind i den mellemste etage, indrettet som i den gamle skole med én stor skolestue. Forskellen er, at døren her sidder i enden af rummet, som i øvrigt er indrettet på samme måde med en lukket langvæg (mod havnen) og en vinduesvæg (mod kirken). Rektor kan flytte ind på 1. sal med adgang via en udvendig trappe. Endelig kan kælderboderne lejes ud og være med til at betale gildet.
I den første tid må man regne med, at hele skolefunktionen er flyttet til det ny hus. Først i 1537 deler man funktionerne op, så den danske skole finder andre lokaler, vi ved ikke hvor.
Fra Eskild Gjøes testamente ved vi, at rådhuset lå på sin kendte plads nord for kirken i 1505, for da er det udgangspunktet, da Eskild beskriver sin gård ”øst for rådhuset”, og den gård, Gjøernes Gård, blev liggende til 1959.
Ligeledes ved vi fra kilden om Tyge Dues Gård, at bytinget er flyttet før 1507.
Der er derfor intet til hinder for, at de to funktioner rådhus og byting kan være flyttet samtidig, eftersom det indlysende scenarie er, at den gamle skole er ombygget, forlænget og forhøjet i én stor byggeproces. Rammerne for de to funktioner er formodentlig skabt under ét, og flytningen kan derfor også være sket under ét.
Med skolen på plads kan man tage fat på den gamle skolebygning nord for kirken. Indledningsvis afklares det med byen, at man inddrager en stor byggegrund af byens gamle torv, det oprindelige Axeltorv ved kirken, nævnt som torvet i Næstved allerede i 1140. Det er forudsætningen for, at man kan opføre forhuset ved den gamle skoles sydgavl, som skal rumme rådhuset. Det er samtidig baggrunden for, at Næstved med Reformationen får et nyt og meget større torv, det nuværende Axeltorv, på gråbrødrenes kirkegård nord for rådhuset.
Man kan nu begynde med at fjerne taget og bygge et stokværk ovenpå skolen. Samtidig bygger man pillerækken ind, som understøtter bjælkelaget, der kommer til at danne gulv i bytinget. Formodentlig samtidig opfører man forhuset med portbygning i 2 etager, som giver rum til byrådssalen og byens arkiv, som indrettes over porten. I byrådssalen lægger man et astraggulv, et glaseret flisegulv, som hviler på et tykt lag ler, der isolerer og samtidig virker brandhæmmende. Glasur og dekorationer på fliserne er næsten slidt bort af 350 års trafik.
Vi ved ikke, om bytingssalen har haft et tilsvarende astraggulv, men det er tænkeligt. Det er dog gået til for længst.
Taget genetableres, sikkert med en blanding af gammelt og nyt tømmer. Fire prøver fra baghusets tag er fældet mellem 1467 og 1482, medens en prøve fra forhusets tag er fældet i 1497.[24]
Med disse eksakte dateringer åbnes der naturligvis for en overvejelse over, hvornår Næstved Skole kan være bygget. Er det den skole, som Jonas Magnussen underviste i fra 1401, eller er det en yngre udgave af skolen fra 1400-årene. Der skal andre undersøgelser til for at afklare dette spørgsmål, Der er ikke noget i bygningen eller blændingsgavlen som sådan, der betyder, at den ikke kan være fra omkring 1400 eller slutningen af 1300-årene. Tagværket kan være udbedret i løbet af de 100 år, som der er tale om.
Til gengæld er det jo fantastisk med dateringen på det ene stykke tømmer fra forhusets tagværk. Et stykke tømmer, fældet i 1497, kan dårligt passe bedre med den her fremførte tese om, at forhuset er bygget ca. 1500!
Adgangen til de nye faciliteter bygges uden på huset, så byrådet får en udvendig trappe på vestsiden af byrådssalen, altså på gammelt torveareal, medens der til bytingssalen bygges to udvendige trapper på skolens gamle grund, den ene ved østmuren i hjørnet af den gamle skolegård ved portbygningen, den anden ved nordgavlen.
Hvad stueplanet har været brugt til, ved vi ikke med sikkerhed, men i 1600-årene findes der bl.a. et fængsel under bytingssalen, meget passende i betragtning af funktionen af den ovenliggende bytingssal.
Måske har lokalet under byrådssalen i sydenden af huset været indrettet som en rådhuskro efter tysk forbillede, forpagtet ud af byrådet. På den måde kunne lokalet være med til at betale for huslejen. Sådan bliver det i hvert fald senere, da der omkring 1900 var vinhandel i lokalet, men det er efter at rådhusfunktionen var flyttet til Bindesbølls rådhus på Hjultorvet i 1856.
Nu holder byrådet og bytinget flyttedag, og det gamle rådhus ved bytinget vest for kirken kan nedlægges. Rådhuset rives ned til terræn for at blive genfundet i 1984. Murværk af kælderen efterlades under terræn. Resten af teglstenene er blevet genanvendt i andre byggerier. Nordøst for den glemte rådhuskælder finder vi den murede kælder til den hjørnegård, vi kender som Tyge Dues Gård fra 1400-årene.
Medens der formodentlig har været inventar fra rådhuset at flytte under et festligt optog med syngende peblinge og masser af glade borgere, så har der nok været mindre eller ingenting at flytte fra det gamle byting med de fire tingstokke under åben himmel til den ny sal, som til gengæld har skullet have nyt inventar til byfogeden og hans hjælpere. Igen anledning til festivitas!
Da de to vigtige funktioner efter flytningen ligger i samme bygning, er der god mening i, at de i 1505 indbefattes under betegnelsen rådhuset, medens man i 1507 fortæller om hjørneejendommen Tyge Dues Gårds forhold til den endnu åbne bytingsplads, for da det gamle rådhus er revet ned, er det denne åbne plads, som karakteriserer området vest for kirken, indtil den bliver solgt og bebygget.
Afslutning
Vi kan altså se, at endnu i 1484 var der ingen planer om at udnytte grunden øst for Tuesens Boder. Tuesen havde bekostet en dyr blændingsgavl mod øst. Så vi skal vel op i begyndelsen af 1490’erne, før Latinskolen bygges i tre etager.
Da Latinskolen står færdig, kan Den gamle Skole tømmes og bygges om og vel være færdigombygget sidst i 1490’erne.
Derefter kan rådhus og byting flyttes lige omkring 1500, og det hele omtales som historie i 1505 og 1507.
Den her præsenterede ny tese, for en tese er det naturligvis, indbefatter, at grundstammen i Det Gamle Rådhus genopdages som den manglende skolebygning fra 1400-årene.
Den indbefatter, at Latinskolen syd for kirken må være færdig som det næste logiske trin i udviklingen, for det er forudsætningen for, at den gamle skole kan ryddes.
Den indbefatter endelig, at rådhus og byting er flyttet samtidig til det nye bygningskompleks, som opføres på grundstammen af den gamle skole.
Rasmus Nielsen skriver så smukt i 1925: ”Det (Gamle Rådhus) er det eneste danske Stenhus fra Middelalderen, der lige fra sin Opførelse er benyttet til Raadhus.”[25]
Har vi så taget noget fra den historie? Nej, for man har i Næstved i realiteten taget en tømt bygningskrop og omkring 1500 omdannet den til en del af et helt nyt hus, hvor hovedfunktionerne ligger i den nybyggede del.
PBH 11.03.2021, 07.07.2021
Litteratur
Andersen, Aage: Middelalderbyen Næstved, Viby J. 1987
Hansen, Palle Birk: Næstved – by og stad. Liv og Levn 8 – 1994.
Hansen, Palle Birk: Næstveds Boderækker – en oversigt, Liv og Levn 10 – 1996.
Hansen, Palle Birk: Boderne i Næstved – middelalderlig boligkultur i praksis, i Else Roesdahl red.: Bolig og Familie i Danmarks Middelalder, Jysk Arkæologisk Selskab 2003.
Hansen, Palle Birk: Bodil-slægten – af kongelig byrd? Liv og Levn 18 – 2004.
Hansen, Palle Birk: Bodils By – Næstved, Liv og Levn 25 – 2011.
Helms, Hans Jørgen: Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster), Næstved 1940.
Høyer, Kurt Rosenkrans red.: Boderne i Næstved, København 1988.
Jørgensen, Jens Ulf: byting i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 3. marts 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/byting.
Jørgensen, Johannes: Næstved Købstad 1682, Nestved Byes Grund Taxt 1682, Historisk Samfund for Præstø Amt Årbog 1956 (kan også studeres i original på NæstvedArkivernes hjemmeside).
Kristensen, Hans Krongaard & Bjørn Poulsen: Danmarks byer i middelalderen, Aarhus 2016.
Lorenzen, Vilhelm: Næstveds borgerlige Bygningskunst til ca. 1850, Meddelelser fra Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, IV Gammel dansk Bygningskultur, København 1912.
Magnus, Olaus: Historia om de nordiska folken, Roma 1555, Östervåla 1976.
Nielsen, Rasmus: Næstved Købstads Historie, første del, 1135-1536, Næstved 1925.
Nielsen, Rasmus: Næstved Købstads Historie, fjerde del, 1536-ca. 1870, Næstved 1932.
Smith, Otto: Næstved 1135-1935, Næstved 1985.
Noter
[1] Nielsen 1932, s. 166-230.
[2] Smith 1985, s. 136.
[3] Helms 1940 s. 307-319.
[4] Hansen 1994 s. 6.
[5] https://da.wikipedia.org/wiki/Næstved Latinskole. sidst rettet 22.02.2017.
[6] ÆA IV 228 VI 1.
[7] Rep. 2 rk. 10433, Dipl. Lund VI p. 195.
[8] SRD IV p. 372
[9] Andersen 1987, s. 85 fig. 63.
[10] Hansen 2004, Hansen 2011.
[11] Andersen 1987 s. 85; Nielsen 1925 s. 87 ff, Helms 1940 s. 121 ff.
[12] Jørgensen 1956.
[13] Hansen 2003 s. 200.
[14] Hansen 1996 s. 25.
[15] SRD IV p. 375 XVI.
[16] Tak til Karen Terkelsen og Niels Bruun for hjælp med denne oversættelse.
[17] SRD IV p. 375 XVII, parentesen se Helms 1940 s. 392 og Gavebogen Herlufsholm Arkiv p. 150.
[18] SRD IV s. 375 XVIII.
[19] Helms 1940 s. 308.
[20] Nielsen 1932 s. 166
[21] Nielsen 1932 s. 179
[22] Helms 1940 s. 38, s. 308.
[23] Høyer 1988
[24] Undersøgelse i 2000 ved Næstved Museum, NÆM 2000:110, et stort parti af gulvet er bevaret under et nyt gulv.
[25] Nielsen 1925 s. 90.