Jeg er glad for – i mit 72. leveår – at kunne byde velkommen til min helt egen hjemmeside. Tanken er her at lægge tekster op, som jeg har haft lyst til at skrive, og som jeg gerne vil give andre mulighed for at læse uden videre ståhej. Vi behøver jo nu om dage ikke så mange falbelader, ingen produktionsplan, ingen redaktør (andre end mig selv, og jeg har jo trods alt en del års erfaring i den metier), ingen finansieringskilder eller fondsansøgninger, det er bare et spørgsmål om at få tankerne fæstnet til skærmen via tastaturet og så lægge det på hjemmesiden.
Jeg håber, det kan være til glæde for andre, der deler mine interesser, som tager udgangspunkt i den danske middelalder- og renæssancearkæologi og -historie med fokus på den del af Danmark, der breder sig omkring den ældgamle by Næstved.
Mit navn er Palle Birk Hansen, jeg er født 19. september 1949, er vokset op i Nedre Værebro, har gået i skole på Frederikssund Private Mellem- og Realskole, hvor jeg tilbragte årene 1956-1965 med 1.-7. underskole samt 1.-2. realklasse. hvorefter jeg skiftede til Roskilde Katedralskole i årene 1965-1968, hvor jeg stort set fulgte undervisningen på klassisksproglig linje. 1968 var i øvrigt det sidste år, Katedralskolen havde til huse i de gamle bygninger ved katedralen Roskilde Domkirke. Året efter begyndte man i nye bygninger ude på en mark, hvor jeg aldrig har været. Samtidig rykkede Roskilde Gymnasium ind i vore gamle bygninger. Det er ikke alt, der giver mening!
Så flyttede jeg til Århus for at begynde på Århus Universitet, Moesgaard. Jeg tog fat på studiet af forhistorisk arkæologi i 1968 under professor Ole Klindt Jensen, tog bifag i nordisk arkæologi, som det hedder på eksamensbeviset, i vinteren 1970-71. Der fulgte en filosofikumprøve, som blev hevet i land ved rent selvstudium, jeg mindes ikke at have fulgt en eneste time.
Noget træt af miljøet på Moesgaard så jeg mig om efter et andet studium, og jeg standsede ved kinesisk, som man læste på Østasiatisk Institut hos Else Glahn og hendes unge lærere på Katrinebjergvej. Her tilbragte jeg de næste 2 år, fra 1970 til 1972, uden at tage en eneste eksamen. Men jeg lærte en hel del nyt og spændende om verden og et fuldstændig anderledes sprog til supplering af det engelske og tyske fra skolen i Frederikssund og det russiske, som jeg havde med fra Roskilde Katedralskole.
I mellemtiden havde Olaf Olsen indledt sit ny studium i Dansk Middelalderarkæologi på Moesgaard i kraft af ugentlige forelæsninger, som jeg sneg mig til at følge, medens jeg læste kinesisk. Det tændte mig så meget, at jeg i sommeren 1972 vendte tilbage til Moesgaard og begyndte på fuld tid på “Lærestolen i Middelalderarkæologi”. Det fyldte de næste 6 år frem til kandidateksamen i 1978. Vi var en flok af dels forhistoriske arkæologer, dels historikere, som berigede hinanden i udlevet tværfaglighed.
De 10 år ved arkæologistudierne på Moesgård førte mange udgravninger med sig i Danmark, Norge og Irland. Sammenlagt har jeg brugt 3 af de 10 år i udgravninger, og jeg har boet sammenlagt 1½ år i Oslo, hvor jeg gravede 7 år i Gamlebyen og Kristiania. De mange udgravninger har slidt på kroppen, jeg aner ikke, hvor mange kubikmeter jord jeg har flyttet, men det er mange over årene. Og nu kan det mærkes, men det har været fantastisk at opleve så meget og møde så mange pragtfulde mennesker.
Årets hold i 1978 bestod af cand. mag. Vivi Jensen og cand. mag. Palle Birk Hansen! Vivi fik ansættelse på Museet på Koldinghus, og jeg fik ansættelse på Næstved Museum, ansat af Sigurd Wechselmann som formand for bestyrelsen.
Her tilbragte jeg så årene fra 1. oktober 1978 til 30. september 2014, hvor jeg principielt gik på pension. I årene fra 2014 til 2017 var jeg ansat som timelærer ved Næstved Sprog- og Integrationscenter, en dejlig tid, hvor jeg fik lov til at øse ud af min kulturhistoriske viden som lærer for kursister fra hele verden. Den danske sprog er en svær en. Man får respekt for enhver, der går i gang med at lære den. Ligesom man får dyb respekt for alle dem, der trodser alt for at nå frem til lille Danmark og gøre en forskel. Personligt har jeg mere respekt for dem, der vælger at blive danske, end for dem, der bare er født ind i det.
Nu fulgte en tid med heldig bekæmpelse af cancer og efterfølgende rekonvalescens. Og så kom jeg i stald hos AOF, hvor jeg siden har holdt foredrag om kulturhistoriske emner, når ellers det kan lade sig gøre for den satans corona! Her står jeg i dag og kan ikke så meget andet! Men det behøver jeg så heller ikke – med min egen hjemmeside!
PBH 01.02.2021