Palle Birk Hansen
Birgitte Gjøes forbindelser til Næstved og omegn før 1560
Hvorfor til Næstved?
Det vil for mange læsere formodentlig være velkendt, at Frederik 2. i 1560 mageskiftede Skovkloster for Hillerødsholm. Hans far Christian 3. havde ved Reformationen i 1536 konfiskeret benediktinernes Skovkloster og gjort det til et kongeligt len. Hillerødsholm tilhørte op til 1560 Birgitte Gjøe og Herluf Trolle.
Hillerødsholm var egentlig ladegård til den nu helt forsvundne herregård Græsegaard, som Birgitte Gjøe bragte med ind i ægteskabet med Herluf Trolle i 1544 som arv fra sin mor Mette Bydelsbak. Græsegaard lå lige vest for landsbyen Græse, og fundamentrester er fundet under pløjejorden. Men parret havde valgt at udvikle ladegården Hillerødsholm, måske på grund af den maleriske placering på en ø i Hillerød Sø, og havde gjort den til deres sædegård. De havde udbygget ladegården med nye bygninger, så den var blevet til en gård efter deres egne ønsker.
Men Hillerødsholm lå midt i Nordsjælland, hvor Frederik 2. i forvejen ejede meget store arealer og mange ejendomme, hvilket var til kongens fordel og glæde som en stor jagtmark eller dyrehave. Men der var lakuner, bl.a. ved Hillerødsholm. Derfor kongens ønske om mageskifte.
Kongen tilbød Skovkloster i bytte for Hillerødsholm. Hvilket førte til, at Skovkloster under de nye ejere i 1565 fik navneforandring til Herlufsholm, selv om placeringen her er anderledes end ved Hillerød. Der er således ingen naturlig holm ved Susåen, men ved anlæg af en række fiskedamme er der i middelalderen dog skabt en form for vandomgivet holm under klostret. Samtidig var der mode i brugen af -holm i forbindelse med herregårde. Lokale eksempler er Gunderslevholm, Sparresholm og Trolholm (Holsteinborg). Holm kan her referere til en naturlig holm, hvorpå man bygger gården, eller den kunstige indgravning af hovedbygningen med en voldgrav, som naturligvis også skaber en holm. Endelig kan der have været et ønske om at fastholde erindringen om Hillerødsholm i parrets bevidsthed.
Spørgsmålet er nu, om Birgitte og Herluf havde indflydelse på valget af Skovkloster til erstatning for Hillerødsholm – eller om der var tale om et rent diktat fra kongens side?
Det er derfor interessant at undersøge, hvilke personlige forbindelser, der har været mellem især Birgitte Gjøe og Næstvedegnen.
Gjøernes Gaard
Den første forbindelse, som rinder i hu, er det forhold, at Birgittes farfar Eskild Gjøe til Krenkerup på det østlige Lolland havde sin egen gård inde i hjertet af Næstved, nemlig Gjøernes Gaard[1] lige nord for Sct. Peders Kirke.
Rigsråd og rigsmarsk Eskild Mogensen Gjøe (o. 1425-1506) giftede sig ca. 1470 med Mette Ottesdatter Rosenkrantz (ca.1440-1503) og fik med hende børnene Mogens, Ide og Henrik Gjøe.
Efter at Mette Rosenkrantz var død, nåede Eskild Gjøe før sin død i 1506 at gifte sig igen, nu med den notoriske skønhed Cecilie/Sidsel Axelsdatter Brahe (1473-1534). I dette ægteskab var der ingen børn.
Om Cecilie Brahe ved vi, at hun 11 år gammel blev trolovet med Jon Bing til Smidstrup, men at trolovelsen blev kendt ugyldig af ærkebisp Jens Brostrup i Lund i 1489.[2] På den måde var hun i den nære familie et rollespejl for Birgitte i hendes situation i 1540!
Birgitte var som ca. 14-årig af familien blevet trolovet med Jesper Daa i 1525. Det lykkedes hende 15 år senere i 1540 at få trolovelsen kendt ugyldig af konsistoriet (rektor og professorer) ved Københavns Universitet[3], hvilket satte hende i stand til at kunne gifte sig med Herluf Trolle i 1544.[4] Det er klart, at Cecilie har været en inspiration til den utraditionelle omstødelse. Kunne min fars stedmor, så kan jeg også!
Vi bemærker i forbifarten, at det før reformationen var ærkebispen, som kunne gøre det umulige, nemlig ophæve en trolovelse, der gjaldt for et ægteskab, efter reformationen var det universitetets professorer, som fik den myndighed.
Eskild Gjøe testamenterede sin ejendom Gjøernes Gård i Næstved til Cecilie Brahe i 1505.
Samtidig testamenterede han Torsø i Skåne med Saritzløff og Kalsøe, som han siden 1494 havde i pant for 4 mark af Oluf Oxe, til Cecilie.[5] Oluf Oxe var søn af Berete Bondesdatter Thott til Krogholm og Johan Oxe til Torsø og Veksø og gift med Thale Jensdatter Grib Jernskæg.
Torsø eller Torsjö er en borg/herregård i Solberga Sogn vest for Ystad i Skåne.
Eskild Gjøe døde i 1506 på Torsø i Skåne og blev begravet i Maribo Klosterkirke (nu Maribo Domkirke).
Sønnen Mogens videreførte traditionen med at vælge gravsted i en stor klosterkirke, i hans tilfælde Gråbrødrekirken i Næstved. Her var tidligere Mogens Gjøes oldefar og hans hustru blevet begravet![6] Medens Eskild Gjøe altså blev begravet i Maribo Klosterkirke, vendte sønnen Mogens tilbage til Næstved Gråbrødreklosterkirke og lod sin første hustru begrave her,[7] ligesom han sikrede sig selv gravplads i denne kirke.
Det er uklart, men absolut en tanke værd, hvad der skete med Gjøernes Gaard, da Cecilie døde. Nedenfor arbejder vi videre med problemet.
Eskild Gjøes søn, rigshofmester Mogens Eskildsen Gjøe, giftede sig med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak af Torbenfeld og fik med hende mindst 9 børn, hvoraf den yngste var vor hovedperson, Birgitte Mogensdatter Gjøe, født 1510 eller 1511.
Nu var det jo sådan, at tidens store adelsmænd rådede over mange ejendomme. Nogle havde de arvet, nogle havde de giftet sig til med konen, nogle havde de købt, nogle havde de fået som len af kongen, nogle af dem som sikkerhed for lån (pantelen), andre som gunstbevisninger eller direkte aflønning for god indsats, så det er vanskeligt i dag at vide, hvilken eller hvilke af ejendommene, der med et moderne udtryk var familiens hjem – om nogen overhovedet. Hjem er i høj grad et moderne fænomen. Alle adelsmænd blev normalt benævnt efter et gods, men det var ikke nødvendigvis det gods, hvor familien tilbragte mest tid.
Birgittes far Mogens Gjøe skriver sig til Krenkerup, Skjærsø, Avnsbjerg og Torsø (hvor hans far Eskild døde), men hvor er Birgitte i realiteten født?
Biografisk Leksikon og Dansk Kvindebiografisk Leksikon beretter, at ”faderen indgik 1515 sit andet ægteskab, hvorefter datteren kom tilbage til hjemmet på Skanderborg Slot”. Birgitte er født i 1510 eller 1511. Moderen døde i 1513, hvorefter Birgitte blev anbragt på Ring Kloster ved Skanderborg, et af Mogens Gjøes len. Her fik nonnen Mette Ovesdatter et særligt ansvar for Birgittes opvækst.
Mogens Gjøe fik først lensbrev på Skanderborg Slot i 1516 og beholdt lenet til sin død i 1544. Derfor kan Birgitte ikke være kommet ”tilbage til hjemmet på Skanderborg Slot” allerede i 1515. Der kan have været en mellemstation fra 1515 til 1516 mellem Ring Kloster og Skanderborg, eller måske forblev hun ganske enkelt på Ring Kloster til 1516.
I 1514 valgte Mogens Gjøe ved hjælp af sit testamente[8] at reservere gravplads til sig selv i Næstved Gråbrødreklosterkirke ved siden af Mette Bydelsbak, må vi tro, hvor hun var begravet i 1513. Gråbrødrene skulle ifølge testamentet have 100 mark, hans harnisk og hans hest, men da Mogens Gjøe døde i 1544, havde verden ændret sig drastisk. Testamentet blev aldrig effektueret.
Mogens Gjøe konfiskerede til gengæld den alterkalk, som hans oldefar havde skænket klosterkirken! Denne oplysning stammer fra Krøniken om Gråbrødrenes Fordrivelse.
Mette Bydelsbak blev som hustru til rigshofmesteren naturligvis begravet i selve klosterkirken.
Den voksne Birgitte Gjøe havde på denne baggrund en bevidsthed om, at hendes moder oprindelig var begravet i Næstved lige ved siden af Gjøernes Gaard.
Var det så udtryk for, at Mette og Mogens boede i Næstved? Ikke nødvendigvis. Gråbrødrekirken i Næstved var en populær gravkirke, hvor fx den danske marsk Niels Hak var begravet sent i 1200-årene uden at have haft nogen påviselig forbindelse med Næstved som bysamfund. Men det er da nærliggende at tro, at parret også kan have udnyttet Gjøernes Gaard som en af deres bopæle.
Leder vi efter spor af Gjøe-slægten i Næstved i øvrigt, så er der rimeligt stille. Der mangler simpelthen kilder. Gjøe-familien har ikke haft noget tæt forhold til Skovkloster. Ikke en eneste Gjøe er nævnt i Skovklosters annaler, ej heller i Abbed Jeips Regnskaber møder vi en Gjøe. Men de har været i Næstved. Derom vidner bl.a. den historie, som Otto Smith fortæller. En vis adelsmand Henrik Gøye, ”til hvis mentale tilstand man må nære stærk mistillid, var en dag trængt ind i Sct. Peders Kirke, medens præsten var i færd med at uddele sakramentet, og havde drukket vinen og spist brødet for næsen af ham og menigheden. Men yderligere havde han taget silke og andre kramvarer ud af borgernes boder og harnisker og værger (sværd) ud af deres huse og havde skænket bort deraf til højre og venstre. Medens adelsmanden nu blev taget i forvaring, fik borgmestre og råd ordre til at opspore det bortgivne gods og levere det tilbage til ejermændene, hvilket ikke gik uden spektakler, da en del nægtede at udlevere, hvad de havde fået!”[9] Man mindes teatergruppen Solvognens Julemandshær op til jul i 1974! Lidet anede vi, at de kunne have ladet sig inspirere af et medlem af Gjøe-familien for 400 år siden!
Det er ikke lykkedes at placere denne Henrik Gjøe i forhold til stamtavlerne i Danmarks Adels Årbog 1896. Han har formodentlig været et af de sorte får i familien.
Men Gjøe-familien havde tydeligvis større veneration for gråbrødrenes kloster end for benediktinernes Skovkloster, og Næstved Gråbrødrekirke havde været ved at udvikle sig til gravkirke for Gjøe-familien. Men historien ville det anderledes. Da Reformationen – med rigshofmester Mogens Gjøes ihærdige støtte – blev gennemført i årene op til 1536, kostede det også Gråbrødreklosterets eksistens. Klosteret blev revet ned i de følgende år. Mogens Gjøe havde forud sørget for, at hans afdøde hustru Mette Bydelsbaks kiste og gravsten blev flyttet til sognekirken Gunderslev ved Gunderslevholm, som hun selv havde bragt ind i ægteskabet med Mogens Gjøe. Gråbrødrenes kirkegård blev nedlagt og omdannet i 1550’erne til nyt torv for Næstved, først kaldt Torvet, senere Axeltorvet, opkaldt efter det gamle Axeltorv ved Sct. Peders Kirke.
Mogens Gjøe var i mellemtiden blevet gift igen i 1515, nu med Margrethe Clausdatter Sture. Med hende fik han yderligere mindst 9 børn. Man fortæller, at den lille, nu 4-5 år gamle, Birgitte blev hentet hos nonnerne i Ring Kloster, hvor hun var blevet anbragt efter moder Mettes død i 1513, for at blive passet af sin ny stedmor Margrete Sture og nonnen eller klosterjomfruen Mette Ovesdatter fra Ring Kloster, som fulgte med i henhold til oplysningerne i Universitetsdommen 1540. Måske er dette som ovenfor omtalt foregået delvis på Skanderborg Slot, men først efter 1516, da Mogens overtog slottet som len.
Margrethe Sture døde i 1528, og da Mogens Gjøe døde i 1544, endte de side om side i Voldum Kirke syd for Randers, hvilket hænger sammen med, at et af familiens vigtige godser var Clausholm (det fra Bagedysten i TV så kendte herregårdsanlæg, men nu i nyere barokstil). Hertil havde Birgitte Gjøe i 1560 fået udarbejdet en ny gravsten, som viser hendes fader Mogens Gjøe med begge sine hustruer, både den i 1513 afdøde Mette Bydelsbak, Birgittes moder, hvis første gravsten nu som sagt ligger i Gunderslev Kirke, og Margrethe Sture, død 1528. Det har medført den misforståelse, at også Mette Bydelsbak skulle være begravet i Voldum.
I Voldum Kirke findes også ligsten over Birgittes broder Axel Gjøe (død 1537) og over ægteparret Sidsel Bryske (død 1573) og Eskild Gjøe til Gunderslevholm (Birgittes broder, død 1560), samt over ægteparret Helvig Gjøe (Birgittes halvsøster, død 1597) og Otto Gyldenstjerne (død 1551).
Birgitte Gjøe bekostede endvidere et dåbsfad til Voldum Kirke i 1570. Det skulle ikke være død og begravelse alt sammen!
Hvem ejede Gjøernes Gård i Næstved på denne tid? Vi ved det ikke. Men vi ved, at en ”gård med stenhus” i Næstved omtales blandt de ejendomme, som Birgitte knyttes til ved det store skifte i 1546 (se nedenfor), så vi kan med forsigtighed antage, at hun fra det år var medejer til Gjøernes Gård. Efter 1506, da farfar Eskild døde, og frem til 1546 var gården først i Cecilie Brahes og derefter åbenbart i Mogens Gjøes eje, eftersom den indgik i arven efter ham i 1546. Formodentlig har Cecilie Brahe afhændet gården til ham nogle år efter, at hun arvede den fra hans far Eskild Gjøe i 1505. Hun har vel ikke haft brug for den, medens Mogens Gjøe som sin far havde interesse i en fast adresse i Næstved. Men desværre mangler vi det afgørende bevis i denne antagelse. Alternativt skal Mogens Gjøe knyttes til en ukendt adelsgård med stenhus i Næstved, hvilket kan virke mindre overbevisende i betragtning af, hvor forholdsvis godt vi kender bygningsmassen i byen i 15- og 1600-årene.
Hvor gammel var Gjøernes Gaard i i 1505, og hvor længe havde Gjøerne haft gården? Vi ved det ikke. Standarddateringen på Gjøernes Gaard er tiden omkring 1500, vist nok baseret på stenhuset og Eskild Gjøes testamente fra 1505. Men der står ikke noget om, at Eskild lige har ladet huset bygge. I så fald ville han nok have skrevet: Mit ny stenhus! Der indgår også træhuse og bindingsværks-bygninger i ejendommen. Begge dele kan have haft en betydelig alder, gerne op mod 100 år, da Eskild testamenterer ejendommen til sin ny, smukke hustru. Vi aner kort sagt ikke, hvor mange led i Gjøe-familien, der har ejet ejendommen med forskellige bygninger gennem tiden. En adelsfamilie, der opfører sig ordentligt og betaler enhver sit, behøver ikke sætte sig særlige spor i de tilfældige skriftlige kilder, før én fx testamenterer sin ejendom væk – eller skejer ud, som vi har set.
Store skiftedag i 1546
I Københavns Diplomatarium for årene frem til 1728 findes en spændende kilde til Gjøe-slægtens historie under overskriften ”Skøde på Vingården, Sigbrits Gård m.m. af 6. maj 1546”.
Skødet omhandler en handel i forbindelse med skifteforretningen efter Mogens Gjøe mellem to kuld af hans børn.
Som købere står 5 børn af Mogens Gjøe og hans 1. hustru Mette Bydelsbak, idet Peder Oxe er søn af de 5 søskendes afdøde søster Mette Gjøe:
- Eskild Gjøe til Gunderslevholm
- Albrecht Gjøe til Clausholm
- Pernille Gjøe ved Børge Trolle, lensmand til Aahus
- Ellen Gjøe ved Mourits Olufsen Krognos til Bollerup
- Birgitte Gjøe ved Herluf Trolle, lensmand til Ørekrogen (Helsingør)
- (Mette Gjøes søn) Peder Oxe til Gisselfeld
Som sælgere står 5 andre søskende, børn af Mogens Gjøe og hans 2. hustru Margrethe Sture, idet kvinderne repræsenteres ved deres mænd eller i Ides tilfælde hendes halvbroder
- Christopher Gjøe til Avnsbjerg
- Falck Gjøe til Skærsø
- Helvig Gjøe ved Otto Gyldenstjerne, lensmand til Bygholm
- Mette Gjøe ved Jost Høeg til Vang
- Ide Gjøe til Clausholm ved hendes halvbroder Eskild Gjøe til Gunderslevholm, som selv står som den første blandt køberne.
Skiftet drejer sig om arven efter deres fælles fader Mogens Gjøe (undtagen en øde gård i Århus, som tidligere var skødet til sælgernes søster fru Margrethe Erik Banners). Der er sandsynligvis tale om, at sælgerne fraskriver sig deres arveandele i de omhandlede ejendomme, som herefter tilhører køberne i fællig fuldt ud.
De omhandlede ejendomme er følgende:
København:
- Vingården (hr. Bendix’ Gård)
- Sibrits Gård med 2 boder overfor på Helliggejstes kirkegård
- En gård i Kødmangerstrædet (Købmagergade) på vestsiden
- En gård i Studiestræde
Roskilde – Øde jord
Næstved – En gård med stenhus (Gjøernes Gård?) og en øde jord
Skælskør – en gård
Korsør – en gård
Kalundborg – en gård
Sakskøbing – nogle gårde og jorder
Nyborg – en gård med jord
Nibe – en gård og en øde jord
Aalborg – nogle gårde og øde jorder
Som det ses, så er der primært tale om ejendomme på Sjælland, en enkelt på Lolland, en enkelt på Fyn og nogle i Jylland.
Overdragelsessummen udgør 1.500 joakimsdalere. Skødet på pergament er underskrevet på Clausholm på sælgernes vegne af Ide Gjøe, som dermed kvitterer for de 1.500 joakimsdalere. Dokumentet har været beseglet med 5 segl for de 5 sælgende søskende.[10]
Formålet med handelen er for køberne formodentlig at samle eller arrondere primært de sjællandske ejendomme på Mettes børns hænder.
Blandt de omhandlede ejendomme genkender vi både Vingården og Sibrits Gård i København blandt Birgitte Gjøes senere ejendomme.
Kunne det samme gælde gården med stenhus i Næstved? Stenhuse var langt fra almindelige, og det er ikke særlig sandsynligt, at vi her skulle stå med et ellers ukendt stenhus i Næstved, så der er en meget stor sandsynlighed for, at ”en gård med stenhus i Næstved” dækker over Gjøernes Gård, der netop havde et teglbygget stenhus som forhus mod Sct. Peders Kirke. Gården levede videre i århundreder under navnet Gjøernes Gaard, og det teglbyggede forhus (stenhuset) overlevede til 1956.
Eneste forudsætning for denne antagelse er, at Cecilie på et tidspunkt efter Eskilds død i 1506 har overdraget Gjøernes Gaard til sin stedsøn Mogens Gjøe. Hun har sandsynligvis ikke haft nytte af gården, medens Mogens har haft veneration og brug for faderens gård i Næstved ved siden af Mettes hvilested i Gråbrødrenes klosterkirke.
Så hvis det er denne gård, og hvis Birgitte har overtaget den i 1546, så kan det undre, at hun ikke gjorde brug af gården, da hun flyttede fra Herlufsholm i 1567. Det kunne tyde på, at hun i så fald har solgt den til anden side mellem 1546 og 1567. Men navnet hang fast på ejendommen gennem århundreder.
Ikke Maglemølle!
Der var i 1800-årene en fortælling om, at Birgitte Gjøe i 1567, da hun forlod forstanderstillingen ved Herlufsholm, skulle være rykket i enkesæde i vandmøllegården Maglemølle i Næstved, som tilhørte Herlufsholm. Det havde den formodentlig gjort allerede i middelalderen, idet ”Bodils Mølle” i Næstved indgik i gavebrevet fra 1135 som en af Bodils gaver til det nystiftede kloster Næstved Sct. Peders Kloster, siden kaldt Skovkloster, som siden 1565 er det nuværende Herlufsholm.
Maglemølle betyder Store Mølle, ”magle” er dansk for ”magnus” som betyder stor. Danmarks største vandmøllegård med 3 store møllehjul kunne i princippet være en udmærket enkebolig for en adelskvinde som Birgitte. Men næppe i dette tilfælde. Allerede G. L. Wad afviste klart denne idé i sin bog om Herluf og Birgittes korrespondance fra 1893. Han skrev: ” Mærkeligt er det, at Traditionen allerede længe forinden fuldstændig havde glemt, at Birgitte Gjøe havde boet paa Klostret (Sortebrødregaard), saa fuldstændig, at man indtil den nyeste Tid har paastaaet, at hun tilbragte sine sidste Aar i Magle Mølle ved Næstved.”[11] Der er åbenbart ingen eksakte kilder til denne forestilling, som enten var bygget på en mundtlig tradition eller var det rene opspind.
1567-1572
Spørgsmålet er derfor: Hvor boede Birgitte fra 1567 til 1572, da hun fandt blivende sted i Sortebrødregård? Kan det tænkes, at hun rykkede hjem til sit len Ring Kloster, som hun havde arvet efter sin fader, til Frederik 2. inddrog dette len i 1571, og derefter ind på Åkjær, som hun i nævnte år fik som len af dronning Dorothea, og som hun mistede igen i 1572, da Dorothea døde? I det mindste er der et inventarium over hendes ejendele fra Åkjær, som viser, at hun tilbragte tid på Åkjær i 1571.
Men der er også et inventarium fra Skovkloster, som viser hendes ejendele fordelt i kister i 1572 og 1573. En af kisterne stod faktisk i kirken, fyldt med Birgittes tekstiler! Hun havde altså fortsat en fod inden for døren på Skovkloster 5-6 år efter, at hun i 1567 forlod forstanderstillingen.
Og så er der naturligvis Sigbrits Gaard i København, hvor hun også har boet, hvilket vi bl.a. kan se af bevarede inventarier fra perioden 1565 – 1573.
Men Næstved trak som et blivende sted efter tiden på Herlufsholm, og der fulgte en velkendt aftale med Birgittes fosterdatter Sibylle Gyldenstjerne, som havde giftet sig med Birgittes fætter, der førte til, at Birgitte kunne vende hjem til Næstved og flytte ind i Sortebrødregaard, hvor hun tilbragte sine sidste 2 år forholdsvis tæt på Herlufsholm.
Sibylle Gyldenstjerne (1540-1611) var datter af Anne Sparre og Mogens Gyldenstjerne og gift med Birgittes fætter Eskild Gjøe (-1573), søn af Eline Gudov og Henrik Gjøe (-1533), som var broder til Mogens Gjøe, Birgittes far.
En oplysning om, at Sibylle skulle have været i huset hos Birgitte Gjøe i årene 1542-54[12] støder på det problem, at Birgitte først bliver gift i 1544 og næppe kan have haft en toårig pige i sin varetægt som ugift hofdame hos dronning Dorothea. Om hun har taget Sibylle til sig kort efter brylluppet, så er vi trods alt inde i 1544 eller senere. Men det viser, hvor tæt forholdet har været mellem Sibylle og Birgitte, mellem fosterdatter og fostermoder, mellem plejebarn og plejemoder.
Sortebrødregaard
Et andet problem ligger i at forstå, at kronen skødede Sortebrødregård til Sibylle i 1564. Hun var på det tidspunkt siden 1558 gift med Eskild Gjøe til Skørringe. Han døde ikke før 1573, men skødet er udtrykkeligt til Sibylle og hendes arvinger. Her er altså tale om særeje. Sibylle har af egne midler købt Sortebrødregård af kronen, siden der står skøde i dokumentet.
”Skøde til fru Sibylle Gyldenstjerne, Eskild Gøyes hustru, og hendes arvinger på den kronens jord i Næstved, hvorpå Sortebrødrekloster stod med abildhave, gård og gårdsrum, tillige med de derpå værende bygninger; hun skal sætte god købstadsbygning med tegltag derpå og indhegne haven og gården med planker, ikke med gærde. 19. februar 1564”[13]
Vi ved efter udgravninger i 1990’erne, at de omtalte bygninger var to senmiddelalderlige udstikkerfløje fra Sortebrødreklosteret, som blev sluttet sammen med en mellembygning og derved dannede en vinkelbygget herregård, der stod indtil 1840. [14]
Interessant at se, at kronen bekymrer sig om, at Sibylle skal bygge hus (mellembygningen) med tegltag, ligesom hun skal sætte solidt plankeværk, ikke pileflettet hegn om grunden. Man administrerede i detaljer!
Dette hustrukøb er altså baggrunden for, at Sibylle kan udlåne sin gård til Birgitte i 1572 mod at få den tilbage i udbygget stand efter Birgittes død, in casu i 1574.
Sagen her er et blandt mange eksempler på, at kvinder havde en højere status i renæssancen, end vi måske kunne tro fra senere historikeres arbejder. Fra Reformationen i 1536 til Danske Lov i 1683, altså i renæssancen, tilhørte jord, som de to ægtefæller hver havde arvet, og jord, som de hver især havde købt inden ægteskabet, hver part som særeje.[15] Sibylles køb af en gård uden om manden er et godt eksempel på, at det kunne være sådan endda 6 år efter ægteskabets indgåelse. Birgittes opnåelse af diverse len et andet. Mænd var indtil 1683 ikke uomgængeligt nødvendige, selv om de gerne ville tro det!
Gavnø Nonnekloster/Herregaard
Birgitte Gjøes far Mogens Gjøe var lensmand på Gavnø Nonnekloster fra 1523. Det var et klostermiljø, her med dominikanernonner, som den da ca. 13-årige Birgitte kendte fra Ring Kloster med benediktinernonner.
Herluf Trolles første forlening i 1543 var Gladsaxe ved Simrisham i Østskåne, det Gladsaxe, som ejendomsmæssigt var oprindelsen til Gavnø Nonnekloster efter dronning Margrethe 1.’s valg omkring 1400. Der er ingen tvivl om, at det har været en del af slægtsfortællingen og derfor en viden, som har ligget hos Birgitte og Herluf. Med til historien hører, at Birgittes farfar Eskild Gjøe havde været høvedsmand på samme Gladsaxe i 1471.[16]
Derfor er det særlig betydningsfuldt, at Birgittes far Mogens Gjøe blev kongens lensmand på Gavnø allerede i 1523 og beholdt lenet frem til sin død i 1544. Også her var der et tæt forhold mellem Birgitte og Næstvedegnen.
Gisselfeld
Ca. 15 km nordøst for Herlufsholm ligger herregården Gisselfeld, som på et tidspunkt tilhørte Eskild Falk. Hans datter Ida Falk giftede sig med Mogens Axelsen Gjøe til Krenkerup, Birgittes oldefar.
Ida og Mogens fik sønnen marsk Eskild Gjøe, Birgittes farfar, død 1506. Han blev i tur ejer af Gisselfeld og lod den gå videre til sin søn Henrik Gjøe, død 1533, Birgittes farbror.
Henrik lånte penge af sin bror Mogens Gjøe og Otto Holgersen Rosenkrantz mod, at de fik forkøbsret til Gisselfeld. Alligevel solgte Henrik godset Gisselfeld til Johan Oxe, død 1534, hvilket medførte en lang familiestrid. Mogens Gjøe opfattede situationen således, at han stadig havde forkøbsret til Gisselfeld. En retssag gik i første omgang i hans retning, men Johan beholdt Gisselfeld, og da han døde i 1534, gik Gisselfeld videre til hans søn Peder Oxe, død 1575, der fik retten ved et forlig i 1541. Man skulle tro, at det havde befordret situationen, at Johan Oxe giftede sig med Mogens Gjøes datter Mette, søster til Birgitte, hvorved Peder Oxe var Birgittes nevø, men så let gik det ikke. Der skulle en lang strid til, før Birgitte og hendes nevø Peter blev forligt og kom på venskabelig fod, hvilket afspejler sig i korrespondancen mellem de to.
Men Birgitte har haft et tæt forhold til Gisselfeld, som næsten var hendes fars gods, og som blev hendes svogers og senere hendes nevøs gård.
Skovkloster
Selv om der ikke umiddelbart kan påvises relationer mellem Gjøe-slægten og Skovkloster før Reformationen, så er der familiemæssige bånd til stedet efter Reformationen.
Ove Bille (- 1555), som ind til Reformationen var biskop i Århus, derefter kongens lensmand på Skovkloster, var broder til den Mogens Bille (-1538), som havde giftet sig med Birgittes søster Sophie Gjøe (-1537). Altså var han broder til Birgittes svoger, også her et tæt familiemæssigt bånd til Næstvedegnen.
Ove og Mogens Bille var i øvrigt fætre til Jesper Daa, Birgittes trolovede 1525-1540. De nævnte mænds respektive mødre var søstre, henholdsvis Anne og Karen Knudsdatter Gyldenstjerne, døtre af Hilleborg Skinkel og Knud Henriksen Gyldenstjerne.
Situationen på Skovkloster var den bemærkelsesværdige, at Ove Bille, som gennem 21 år havde været kansler for de 3 konger Hans, Christian 2. og Frederik 1., hvilket i 1520 førte ham til bispestolen i Århus, nu kort efter Reformationen blev kongelig lensmand på Skovkloster, men på den måde, at han blev formand for det kollegium af katolske munke, som tilsammen udgjorde lederskabet for det store klosterlen. Det var, da Ove Bille døde, at Skovkloster kort efter kom i spil som et objekt for kongens mageskifte med Birgitte Gjøe og Herluf Trolle.
Forbindelse, som opstår efter mageskiftet i 1560: Bråde, senere Trolholm (nu Holsteinborg)
Ca. 20 km eller 3 mil vest for Næstved ligger den gamle herregård Bråde, som kongen i 1536 havde konfiskeret fra bispen i Roskilde.
Frederik 2. mageskiftede i 1562 Bråde med Niels Trolle mod hans gård Torupgård på Halsnæs i Strø herred. Niels Trolle gav ”Torupgaard med 9 bøndergårde og Torup vejrmølle samt Grimsgaard med flere bøndergårde”.[17] Herved udvidede kongen yderligere sine nordsjællandske besiddelser.
Niels Trolle var lillebroder til Herluf Trolle og altså Birgittes svoger, og dette mageskifte faldt 2 år efter, at kongen havde mageskiftet sig til Birgitte og Herlufs Hillerødsholm mod Skovkloster.
Niels’ søn Børge Trolle overtog i 1582 Bråde og gav den navnet Trolholm. Gården omdøbtes i 1708 til Holsteinborg, hvilket navn den fortsat lyder.
I dette tilfælde er det altså Niels, der har haft det med i sine overvejelser, at han med mageskiftet fulgte med sin broder fra Nordsjælland til det sydvestlige Sjælland.
Afslutning
Således er der tætte relationer mellem Birgitte Gjøe og Næstved, som sandsynliggør, at hun har haft en vigtig finger med i spillet med Frederik 2. om, hvad der skulle byttes med, da han ville overtage Hillerødsholm. I princippet kunne han formodentlig have foreslået mange godser som et ligeværdigt bytte for Hillerødsholm, men det endte lige nøjagtigt med Skovkloster på Birgittes hjemlige egn. Næppe tilfældigt!
PBH 25.04.2021, 11.01.2022
Litteratur
Andersen, Aage: Middelalderbyen Næstved, Viby J. 1987
Dübeck, Inger: Kvinders retlige stilling, 2017, www.lex.dk
Hansen, Palle Birk: Sortebrødreklostret i Næstved, Liv og Levn 3 – 1989
Hansen, Palle Birk: Næstved Sortebrødrekloster – blade til en føljeton, Liv og Levn 6 – 1992
Hansen, Palle Birk: Næstved Gråbrødrekloster og Sortebrødrekloster, Hikuin 23 – 1996
Krøniken om Gråbrødrenes Fordrivelse fra deres klostre i Danmark, 1530’erne, v. Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse, oversat af Henning Heilesen, Munksgaard 1967
Lorenzen, Vilh.: Næstveds borgerlige bygningskunst til ca. 1850, København 1912
Lorenzen, Vilh.: Sct. Peders Kirkeplads, Turistforeningen for Næstved og Omegn 1946
Nielsen, Rasmus: Næstved Købstads Historie, 4 bd., Næstved 1925-1932
Olden-Jørgensen, Sebastian: Herluf Trolle – adelsmand, kriger og skolestifter, København 2016
Rasmussen, Holger: Birgitte Gøyes enkestand, Wormianum 1974
Skov, Erik: Næstved gråbrødrekloster, Nationalmuseets arbejdsmark 1959
Smith, Otto: Næstved 1135-1935, Næstved 1985
Trap: Danmark, Sorø Amt, 5. udgave 1954
Trap: Danmark, Præstø Amt, 5. udgave 1955
Wad, G. L.: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, bd. 1-2, Kjøbenhavn 1893
Noter
[1] Lorenzen 1912 s. 17 ”Gjøernes Gaard”, Lorenzen 1946 s. 26 ”Gjø’ernes Gaard”
[2] Danmarks Adels Årbog 1950 II s. 11.
[3] Universitetsdommen 1540
[4] Olden-Jørgensen 2016
[5] Rep. 2. rk. 10433, Dipl. Lund VI p. 195, www.finnholbek.dk- Oluf Oxe til Torsø og Emindrup
[6] Krøniken om Gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark, kap. 13 Om klostret i Næstved
[7] Skov 1959
[8] RA. Håndskriftsamlingen I. Klevenfeldts samling Pk. 26. (oplysning vedr. Horsens Johanniterkloster i Danmarks Kirker, Århus Amt, hæfte 58-60, note 25, tak til Dorothy Jones for denne henvisning).
[9] Kancelliets Brevbøger 02.01.1563, Smith 1935 s. 78
[10] Dipl. Kbhn. I p. 404-406, original på pergament i Geheime Arkivet
[11] Wad 1893, bd. 2, s. 186.
[12] Danmarks Adels Årbog 1926 s. 24
[13] Kancelliets Brevbøger, R. 8, 324; Nielsen 1925 s. 34
[14] Hansen, Palle Birk: Liv og Levn 3-1989, Liv og Levn 6-1992, Hikuin 1996
[15] Dübeck, Inger: Kvinders retlige stilling, 2017. www.lex.dk.
[16] Danmarks Adels Årbog 1896 s. 150
[17] Trap: Danmark 5. udg. bd. 6 Sorø Amt s. 206.