Palle Birk Hansen
På Cornelis Floris’s pragtfulde gravmæle over Birgitte Gjøe og Herluf Trolle fra 1568 i Herlufsholms Kirkes kor ligger de to hovedpersoner i fuld galla på flettede stråmåtter, som afspejler den gamle, nordiske tradition ”strålægning”. Den indebærer, at det vaskede og ordnede lig lægges på strå, medens man viser liget sin respekt, før man skrider til selve begravelsen. Cornelis Floris har lyttet grundigt til Birgittes forklaring og har skabt de flettede stråmåtter i marmor, selv om han ikke nødvendigvis har kendt til skikken af selvsyn i Nederlandene.
De to afdøde ligger med hver sit følgedyr ved fødderne, Birgitte med en hund og Herluf med en løve. Man plejer at fortælle, at Birgittes hund symboliserer trofasthed og loyalitet, medens hans løve symboliserer styrke og mandsmod, som han udviste under det søslag ved Femern, som kostede ham livet i 1565. En udmærket forklaring. Men er der mere i historien end som så?
Det er der faktisk, for ser man på heraldikken bag de to, så afsløres det lynhurtigt, at Birgittes mødrene våben for Bydelsbak-familien indeholder lige akkurat hendes følgedyr, nemlig en hvid hund med rødt halsbånd.
Blasoneringen eller beskrivelsen af våbenskjoldet lyder som følger: “Bydelsbak “af Torbenfeld”, tværdelt af hvidt, hvori to røde liljer, og rødt. På hjelmen to (eventuelt halve) hvide hunde med rødt halsbånd, som holder en rød lilje.”
Derfor ville alle i hendes samtid øjeblikkeligt aflæse billedet og sige: Det er Bydelsbak-våbnet, vi ser her, hun er en ægte Bydelsbak.
Graver vi lidt i renæssancens hundetyper, baseret på samtidige jagtscener, så samler interessen sig i denne forbindelse om to hovedtyper, en mastifagtig type med but snude og kraftig krop – og en spidssnudet type af myndeagtig type. Det spændende er, at disse mynder ofte afbildes i hvid udgave med rødt halsbånd, ikke ulig de to hunde på afbildningen af våbenskjoldet, som vises øverst . Den slanke midje er typisk for myndetypen. På den anden her viste afbildning af Bydelsbak-våbnet noterer man det markerede køn, som uomtvisteligt afslører kraftige hanhunde i kampposition. Her er altså ikke tale om pussenuttede og trofaste skødehunde, men om kampberedte jagthunde, på sæt og vis lige så kraftfulde som Herlufs løve af kattefamilien.
Da man ikke havde stor lyst til at lægge en hovedløs trold ved fødderne af Herluf Trolle, valgte man at parallelisere Bydelsbak-våbnets jagthund med en frygtindgydende løve, som kunne symbolisere de karakteregenskaber, man forbandt med rigets admiral, der satte livet til under forsvaret af landet.
Men vi skal ikke tage fejl: Birgittes følgedyr karakteriserer et lige så viljefast og stålsat dyr som Herlufs løve.
25.03.2022
Bydelsbak-familiens våben, Dansk Adels Årbog
Cornelis Floris: gravmæle for Birgitte Gjøe og Herluf Trolle, Herlufsholm Kirke 1568
Litteratur
Achen, Sven Tito: Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle, Politikens Forlag 1973