Palle Birk Hansen
Bjørnetrækkeren Alfredo – en farverig skæbne i Næstved omkring 1500.
Her følger en spøjs historie, som jeg forfattede i 2004 i anledning af, at min finurlige kollega Alfred Falk gik på pension fra sin ansættelse ved Bereich Archäologie i Lübeck. Den lille sag med stærkt glimt i øjet blev publiceret på tysk i Archäologische Gesellschaft der Hansestadt Lübeck, Jahresschrift 5, 2002-2003, s. 102-105, Lübeck 2004. Historien er ren fiktion, en munter forklaring på uforklarlige jordfund fra Næstved og omegn.
“Ved at kombinere oplysninger fra Yngste Næstved Krønike med andre skriftlige kilder og enkelte arkæologiske kilder er det muligt at skitsere det eventyrlige liv, som en af Næstveds mere farverige borgere gennemlevede i årtierne omkring 1500. Alfredo Spaniol eller Alfred Bjørnetrækkeren var de navne, som Næstveds borgere kendte ham under.
Alfredo blev født ca. 1460 på de midtspanske sletter som ældste søn af Miguel og hans hustru Regitze, en underskøn kvinde, som Miguel fandt i Lübeck under en af sine lange handelsrejser i det nordeuropæiske.
Fra barnsben lærte lille Alfredo at omgås store dyr under det lokale opdræt til tyrefægtninger, ligesom han blev en særdeles habil falkonér.
Det tørre miljø på hjemegnen kombineret med hans flyvske gener gav ham imidlertid tidligt lyst til at rejse, og efter mange års sørejser i Middelhavet og langs Afrikas kyster ser vi ham i 1492 påmønstre det gode skib Santa Maria under kommando af Columbus. Det er under denne epokegørende rejse til Vestindien, at Alfredo oplever ikke bare en stribe af dramatiske begivenheder, som skulle give ham stof til sine senere historiefortællinger, men også det fantastiske syn af de høje træer, der ved hjælp af støtterødder hager sig fast til jorden i brakvandet mellem Atlantens salte vande og det ferske vand fra Mellemamerikas floder.
Under hjemrejsen fra Vestindien i 1493 falder Alfredo over bord under en storm. Han har fat i et reb, men bølgernes kraft er så stor, at han får revet den ene arm af i suget væk fra skibet. En tønde, som rives overbord sammen med ham, bliver Alfredos redning, og han skyller et par dage efter op på den irske kyst ved Dingle, hvor han finder kyndig pleje.
Således berøvet sin venstre arm, men beriget med fantastiske oplevelser, påmønstrer han i 1495 i Cork en hansekogge, som er på vej fra Bordeaux med rødvin til Lübeck. Koggen vælger på grund af vejret ruten gennem Storebælt, og ved en pludselig indskydelse afmønstrer Alfredo ud for den lille købstad Skælskør og bliver sat i land, da mandskabet er inde efter rent drikkevand før det sidste stræk over Østersøen og op gennem Trave til Lübeck.
Alfredo vandrer nu i sommeren 1495 langs Sjællands kyst gennem skovene og når frem til Næstved, hvor han finder sig et lille lejemål i nærheden af havnen. Vel installeret ser han sig om efter en levevej, og han finder i august 1495 fast arbejde hos en kakkelmager i Brogade, senere kendt som Farvergade. Det var ikke fordi Alfredo havde særlige forudsætninger for at fremstille kakler, men som håndlanger med én hånd gjorde han på trods af sit handicap god fyldest.
Det var under en pause i dette arbejde i 1497, at Alfredo en dag tegnede det mangrovetræ, som han havde oplevet med så stor undren på Mellemamerikas kyster i 1492. Kakkelmageren måtte have forklaringen på det mærkelige træ, og han valgte på stedet at sætte mangrovetræet i produktion efter Alfredos tegning. Der blev nu i et par år frem mod 1500 presset et stort antal af disse kakler, som fandt plads i en række kakkelovne hos velstillede borgere i Næstved og i præstegården i Vejlø lidt uden for Næstved. I Næstved Museums samlinger findes der i dag et lille udvalg af kaklen med mangrovetræet.
Ved siden af sit håndlangerarbejde hos kakkelmageren i Brogade begyndte Alfredo i 1496, efter at han havde tilegnet sig et brugeligt dansk, at fortælle historier fra sit eventyrlige liv, og som historiefortæller fik han hurtigt et ry, som gav ham fuldt op at gøre om aftenerne i Næstveds kroer og herberger.
Det var under sit virke som historiefortæller, at han i 1497 fandt sin kone, den da 30-årige Merde Jensdatter, som hidtil havde ernæret sig som mejerist i Skovkloster. I foråret 1498 flyttede de sammen i et bindingsværkshus i Bredstræde, hvor den nu 38-årige tidligere sømand var nær ved havnen og havet.
I nogle år levede Alfredo og Merde godt i deres lille hus, men da kakkelmageren i Brogade døde i 1502, blev Alfredo tvunget til at skifte erhverv. Hans barndoms arbejde med de store dyr lå ham stadig i blodet, så det endte med, at han i efteråret 1502 købte en bjørn og begyndte som bjørnetrækker. Alfredo og bjørnen optrådte ved markeder i de sjællandske byer, hvor bjørnen dansede, mens Alfredo sang og spillede fløjte med én hånd.
Under turen hjem fra en af disse rejser, hvor udbyttet havde været magert, skete det i 1509, at bjørnen blev så sulten og irriteret på bjørnetrækkeren, at den slog ham til jorden og bed hans tilbageværende arm af ham. Merde, som var med på turen, reddede hans liv ved at dræbe bjørnen, medens den var optaget af sin udåd, og forbinde hans sår.
Vel hjemme i Næstved måtte Alfredo, nu helt uden arme og hænder, resten af sit liv ernære sig som historiefortæller. Merde passede deres lille hus og deres tre børn og savnede selvfølgelig hans tagen hånd om sig selv og deres hus. Men hans populære historiefortællinger sikrede trods alt familien et rimeligt udkomme.
Alfredo døde omkring 1515, da han var ca. 55 år gammel, mens Merde Bjørnetrækkers og børnene levede videre som en del af Næstveds befolkning.
En teglbrænder i Næstved har en sommerdag omkring 1520 tegnet bjørnetrækkeren Alfredo uden arme, som Næstveds borgere kendte den populære medborger. Tegningen ridsede han i en nyformet teglsten, som efter brænding blev indmuret i en tilbygning til Boderne i nærheden af, hvor Alfredo havde boet sammen med sin kone. Stenen blev fundet i 1969 under restaureringen af Boderne og sidder i dag indmuret i husets sydvæg.
Ved en udgravning i Sct. Peders Kirkegård i 1984 gjorde et af skeletterne sig særlig bemærket ved at mangle begge arme. Der kan ikke være tvivl om, at det var Alfredo Bjørnetrækkerens grav, som vi fandt ved denne lejlighed.
Spanske Alfredo indgår i den farverige flok af indvandrere, som allerede den gang prægede Næstveds bybillede. Sammen med skåningen Peder, jyden Jørgen, fynboen Hans, jøden Salomon, som arbejdede ved benediktinerklostret Skovkloster lige uden for Næstved, den tyske købmand Herman Holthuzen, som endte sine dage i leprahospitalet i Aaderup, og mange andre gav de nyt blod til Næstveds befolkning og sørgede for, at befolkningen holdt sin horisont fri. Og Alfredo – med sine spændende historier bidrog han til Næstveds underholdning i mange år.”
PBH 22.01.2021